Allerede fra begyndelsen af Ocean of Our Motion er DeLeónCompany i stand til at suge os ind i deres poetiske univers alene ved brug af belysning, rummelige kompositioner og meget intentionel placering af pauser.

Uppercut Danseteater har en fantastisk evne til at skabe noget, der er tilgængeligt, og samtidig har en stor æstetisk værdi. Kompagniet introducerer os til et abstrakt univers med stærke billeder, som kan fortolkes ret åbent, men som resonerer med en dybtliggende essens af vores menneskelige tilværelse. Vi kan relatere til dem, føle dem på egen hud, uden at vi nødvendigvis kan forklare hvorfor, da selve oplevelsen er transformeret til et kunstnerisk udtryk. Dette her univers er troværdigt og konsistent, så danserne kan organisk flyde mellem at spille en karakter og danse abstrakt.

Giselle er historien om bondepigen, der bliver sindssyg af sorg over, at hendes elskede Albrecht er forlovet. Det er et faktum, den unge mand har glemt at dele med Giselle. Han fortier bevidst sin identitet over for hende og udgiver sig for at være en anden. Det kan jo ske, om end han nok ikke havde kunnet regne ud, at miseren ville ende i hendes alt for tidlige død.

Corpus’ nye forestilling Ghosting spillede  i Det Kongelige Teaters A-sal. Hvordan føles det at blive ghosted på egen krop? Det inviterer Corpus os til at finde ud af ved et fysisk sammenstød med internettets væsner.

Scenen for denne udgave af Carmen er et filmsæt, hvor man er ved at indspille en film om Carmens historie. Spanske Marcos Morau er inspireret af filmskaberne Fellini og Bunuel. Danserne er på skift gaffere, runnere klædt i sort og med sorte kasketter og udgaver af Carmen. Der er dekonstrueret og demokratiseret meget hos Marcos Morau, så Carmen er ikke kun én person, men flere. Carmenkarakteren danses både af herrer og damer, så kønsdimensionen er også til genstand for drøftelse.

Black Box eller Open Air. Dansk Danseteater byder på begge dele. I slutningen af maj kunne man i den ubærlige varme bevæge sig ind og se Generator i det køligt ventilerede rum, som scenen på Takkelloftet udgør og i mørket fuldstændig og på nært hold fordybe sig i dansernes bevægelser og mimik. I begyndelsen af august kunne man nyde de samme dansere på en open air scene lige ud til vandet med forbipasserende både og livlig aktivitet i baggrunden.

Et overdådigt og imponerende flot fyrværkeri blev aftenens festlige afslutning, efter at Tivoli den 15. august dagen igennem havde fejret sin 175 års fødselsdag. Nattehimlen blev igen og igen oplyst af kaskader af gigantiske krysantemumbomber og andet farverigt skyts. Præcist affyret fra Koncertsalens tag skød raketterne op i linjer, formationer og mønstre. Akkurat ligesom dansen kort forinden, inde i Koncertsalen, havde udfoldet sig i flotte linjer, formationer og mønstre i et overdådigt og imponerende festfyrværkeri af trin.

Seks eksiler, alle sammen work-in-progress projekter, som giver mulighed for at få et indblik i, hvad der rører sig i scenekunsten lige nu.

New York City Ballets gæstespil i Tivoli bød på deres anden aften på et program med nye værker af nulevende koreografer.

Det virker passende, at det både var under regnstorm, hedebølge, sorte skyer og blå himmel, at vi rejste vores nye scene Europa på Refshaleøen. I trit med vejret vil Europa som scene favne bredt og sigte højt, og vi glæder os til at dele vores drømme med jer under teltets stjerner.

Dansk Danseteaters koreografiske udviklingsplatform, Generator, skal give de tre koreografer, Edhem Jesenkovic, Sebastian Kloborg og Alessandro Sausa Pereira, et afsæt til at komme ud i verden og etablere sig som anerkendte koreografer. Med deres tidligere arbejder og disse værker om magt, sociale strukturer og fysiske og psykiske grænser, er de godt på vej.

En babyforestilling for småbørn mellem 4 og 18 måneder. Mange nybagte forældre kan nikke genkendende til de lange, søvnløse nætter, der følger med forældreskabet. My Grönholdt gjorde sig lignende erfaringer – og skabte så forestillingen NATTEN, fordi hun ønskede at skabe en verden, hvor natten kunne få en ny, eventyrlig betydning for børnene og forældrene.

Aarhus’ dansescene Bora Bora har fået 3,1 millioner kroner til sit nye Residency Centre af Bikubenfonden til nytænkning, udvikling og bedre produktionsforhold. De næste fire år vil endnu flere koreografer og dansere komme fra ind- og udland for at udvikle deres kunst i Aarhus og i Jylland.

Dans og musikdramatik i magisk forening. Udødelig musikdramatik om kærlighed som ikke vil dø sat i en nutidig og moderne opsætning, som gør den vedkommende her og nu.
Kalliope sørger. Hendes søn Orfeus begik selvmord, da det mislykkedes for ham at hente sin kæreste Eurydike tilbage fra Underverdenen. Kalliope fortæller Orfeus og Eurydikes kærlighedshistorie gennem moderens smerter og sorg, og sin vrede mod guderne for at lade hendes søn dø.

Den unge italienske koreograf Fabio Liberti er aktuel med en ny forestilling – Don't, Kiss – der spiller i Dansehallerne den 15.-18. februar. Dansemagasinet bringer et stort interview med Fabio Liberti om dét at koreografere, om tvivl og sårbarhed.

Wubkje Kuindersma og Didy Weldman har i dobbeltforestillingen Don’t leave me alone skabt to intense og gribende værker, hvor stærke følelser kommer til udtryk fysisk på utrolig raffineret vis. Begge forestillinger er aldeles opfindsomme og medrivende og har længslen efter kærlighed som omdrejningspunkt.

Polerne smelter, energiforbruget stiger og vi drukner i affald. Det er nogle af de storskala problematikker, den finske koreograf Sari Palmgren og hendes ensemble beskæftiger sig med i forestillingen The Earth Song, der blev vist på Baltoppen Live den 9. november.

Selve historien er lidt tyndbenet, men musikken klinger vidunderligt, kostumerne er smukke, og dansen er veludført, så egentligt er Den Kgl. Ballets nyeste satsning Raymonda en lang nydelse.

En ny uge på CPH Stage skydes i gang!

CPH Stage er over os, og Terpsichores udsendte forsøger at nå så meget af programmet som overhovedet muligt, for dernæst at aflægge en helt særlig festivalrapport. Følg med – og hold tungen lige i munden!