Andy Warhol sagde engang, at i fremtiden vil alle blive verdensberømte i 15 minutter. Mon ikke, at vi kan regne med, at minutterne er blevet til sekunder.

af Anneli Olesen (RUM designer mm.)

“I can make you famous, I can, I can make you famous...“

 

15-sek-1
15 sekunders berømmelse. Åben Dans, 2014. Koreografi: Koen De Preter. Foto: Ditte Valente



Det rytmiske technobeat "I can make you famous" starter forestillingen og signalerer på mange måder tempoet, men også tempoet i vores søgen efter berømmelse, og hvor hurtigt det går op og ned. Hvor hurtigt man stiger op på ”the stage of fame”, og hvor hurtigt det også går den anden vej.

De tre dansere/performere Pierre Enaux, Thomas Porup og Pernille Koch giver et visuelt og kaleidoskopisk billede af berømmelsens kludetæppe.

Berømmelse: hvad er det?
Og hvorfor være berømt? Hvad opnår mennesket?
Accept, påskønnelse, magt, suset, opmærksomhed...!! Hvorfor overhovedet være berømt? Talent eller ikke. I dag eksponerer mange mennesker sig selv i talent TV-shows eller på de sociale medier i et væk.

Forestillingen kunne på mange måder sammenlignes med Facebook. Det går hurtigt. Kan man noget, er man noget. Og det er måske de mange Likes, der tæller i regnskabet. Her siver berømmelsesbarometeret direkte ud fra afsender til modtagere. Hvor LIKED og lækker er du. Eller ikke...!!

Her er det også X-factor syndromet, der slår igennem. Alle vil være berømte. Om ikke andet så have stået på scenen og performet. Sit livs performance (selv som helt helt ung!). Uanset om talentet er i orden eller ej. Man er ublu for den offentliges mening, og dét, at man kan blive offentligt til grin, virker tilsyneladende ikke skræmmende. Fame be it.

I can make you famous...
Performerne bladrer igennem det store katalog af berømmelsens drømme og griber os i at føle medynk, lidelse, latter og sørgmodighed. Hæsblæsende og morsomt er det.

Hvorfor kan jeg ikke bare få et almindeligt job... – Jamen, jeg elsker at stå på scenen, lysene, kostumerne – spotlightet. At være på.

Modellerne. De smukke, selvsikre og langbenede. Med mekaniske hoftesving og stone face ansigter skrider de henover cat-walken.
Riverdancernes fødder er et eneste, der har energi og nærvær nok, resten af kroppen lyser af ligegyldighed.
At stå på hænder er en kunst, og flæbende uretfærdigt når der så er nogen, der BARE gør det. Det kan få det værste op i én, og man vil for enhver pris ødelægge modstanderen. De bliver brutalt skubbet ned på gulvet. Men DE høster alligevel det store bifald…

Latteren griber om sig, da Pernille Koch udfører en poestisk og meditativ strubesang, og Thomas Porup synger, så det klinger… pivende falsk. At man krænger sig selv ud, og viser sine inderste perversiteter og udstiller dem i berømmelsens lys, er ingen hindring. Hvis det er vejen til tops, so to the top it goes.

Man kan se det for sig. X-factor scenen er sat, Blachman krydser armene og trækker følelserne ud. På scenen sidder en ung mand, med guitar og strikhue. Han begynder med spæde strenge at spille og synger à la sing-a-song-writer. Pludseligt går det op for én, at det er Gangnam Style, han synger. Fuldstændig ud af kontekst, helt grineren. Og det bliver ikke bedre, da Pernille Koch kommer ind på scenen og udfører selvsamme koreografi, omend i en mere poetisk udgave. Totalt humor.

15-sek-215 sekunders berømmelse. Åben Dans, 2014. Koreografi: Koen De Preter. Foto: Ditte Valente

 

15 seconds of fame
15 seconds of fame er en umådelig vedkommende, virkelighedsrealistisk og morsom forestilling. Vi er der jo. Sidder og krøller tæer i skoene over de ynkelige X-factor deltagere, der ikke kan synge – eller bare er totalt til grin. Eller ser diverse realityprogrammer, hvor deltagerne udsættes for alverdens mærkværdigheder og gør det for berømmelsens pris…

do YOU want to be famous, 15 second famous....

 

FAKTA:

15 sekunders berømmelse
med Åben Dans; koreografi af belgiske Koen De Preter

Spiller på Musicon i Roskilde

Spilleperiode: 1. – 15. feb.

Info: Åben Dans  www.abendans.dk


Bag om 15 sekunders berømmelse

Koreografi og iscenesættelse: Koen De Preter
Dans, sang og skuespil: Pierre Enaux, Thomas Porup og Pernille Koch
Lysdesign: Lennert Dierick
Videodesign: Helle Lyshøj
Styling: Inbal Lieblich
Teknik: Per Aagaard
Produktionsassistent: Esther Haugegaard
Produktion: Aaben Dans - egnsteater i Roskilde


LÆS mere om Koen De Preter

 

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top