Man siger, at der findes en lille håndfuld af ”ur”fortællinger, som alle andre historier her i verden på den ene eller den anden led bygger videre på. Således også Uppercut Danseteaters to nyeste forestillinger I am og Differences. Helt kogt ned kan man sige, at de to energiudladninger tilsammen danner en helaftensforestilling om at blive og forblive sig selv.

af Betina Rex (stud.mag.)

 

I am 2
I AM. Uppercut Danseteater, 2014. Foto: Carsten Snejbjerg


Alice er
I den indledende forestilling I AM giver kompagniet sig i kast med Lewis Carrolls fortryllende fortælling om den unge Alice, der en dejlig sommerdag falder ned i en forunderlig eventyrverden. I Uppercuts version bliver Alice personificeret med stor kraft og udsøgt ynde af den lille og bomstærke Stephanie Thomasen.

Indhyllet i et skørt af en anden verden springer Thomasen rundt på scenen imellem de mange mandlige kollegaer, og vrider og vender sig, mellem deres hænder og under deres blikke. Heldigvis ryger skørtet hurtigt, og Alice, finder – meget snedigt – vej tilbage igennem hullet i gevandterne, over i Eventyrverdenen og får her i løbet af forestillingen både benplads og ben i næsen.

 

I am 1
I AM. Uppercut Danseteater, 2014. Foto: Carsten Snejbjerg

 

Elemeneter med overraskende funktion
De mange elementer, der introduceres på scenen, trampolin, sofa, skab, hatte, glas m.m., bliver alle sammen flittigt brugt – og brugt i mange forskellige konstellationer. Men særligt når de udforskes, og deres funktion overrasker både dansere og publikum, bliver det rigtig sjovt.

Som fx når Lukas Larsens lange, lange ben spjætter op og ned på trampolinen, som en anden Ken-dukke. Eller når sofaen vendes på højkant, og pludselig er en dør eller en mur. På samme måde med dansen, der også bliver rigtig spændende, når danserne udforsker sig selv og hinanden, og forsøger at finde ud af, hvad deres fælles bevægelser egentlig kan. Særligt sekvenserne med kontaktimprovisation fungerer fantastisk. Her bliver det virkelig muligt at se Uppercuts fine sans for gruppekoreografi – og deres lækre fornemmelse for rytme.

Da Alice til sidst endelig får vristet sig fri, får fødderne ud over dansevinylet, og så at sige står på egne ben, så får publikum på det nærmeste smidt livets benhårde realiteter i hovedet.
For den lille, men nu stærke pige, kan godt vende rundt og søge tilbage, hjem til trygheden. Men tæppet er, bogstaveligt talt, trukket væk under hende. Dansevinylet hænger henover det spejl, den sofa, og de væsner som hun kender til. Der er ingen vej tilbage til Eventyrland. Til gengæld ER Alice blevet til nogen.

 

Differences 1
Differences. Uppercut Danseteater, 2014. Foto: Carsten Snejbjerg


Som alle så én
I aftenens næste forestilling – Differences – har Thomasen overladt scenen til Uppercuts mandlige dansere, samt tre gæstedansere fra det vietnamesiske kompagni S.I.N.E.C. Crew, og koreograferet dem i en både tempofyldt og poetisk forestilling. Særligt åbnings soloen, der blev danset i et enkelt spotlight var vitterligt gåsehudsfremkaldende smuk.

Forestillingens tese om, at alle danserne på så mange måder er ens, men stadig med deres individuelle forskelle og personlige udtryk, var et fint startpunkt, men blev ind imellem lidt for fortærsket. At forskellene også bliver eksemplificeret verbalt fungerede for så vidt ganske fint, selv i en danseforestilling, men den kakofoniske recitation af ”Hvad skal jeg sige” på forskellige sprog, blev lidt tung i forhold til resten af forestillingens kick-ass imponerende sekvenser, og overskudsagtige bevægelser.   

De dygtige dansere i Uppercut, og ikke mindste deres vietnamesiske gæstedansere, har virkelig styr på Breakdancen. Og særligt når de udfolder sig enkeltvis, og fx med et udtryk af legende lethed hopper hen over scenen på én hånd, alt imens benene strutter og danser rundt i luften, må man måbende se til. Respekt.

Og der er tydeligvis stor forskel på dansernes stil, temperament og sceneenergi. Og det er sjovt at se det forstørret, og sat op imod hinanden. I Differences er der, selvsagt, plads til og brug for de forskelle, som ellers til tider kan blive betragtet som en hæmsko i en koreografi.

 

Differences 2
Diferences. Uppercut Danseteater, 2014. Foto: Carsten Snejbjerg


Når man er blevet til nogen
At sætte I AM og Differences i forlængelse af hinanden, og lade dem udgøre en helaftensforestilling, fungerer virkelig fint. De to forestillinger fremstår flot, som to enkeltheder, der understøtter hinanden på bedste vis, uden at virke som to akter i samme forestilling. Og selvom fortællingen om at blive sig selv, og vedblive at være det, er set et utal af gange før, så er Uppercuts bud et velkomment bidrag. Og for alle der endnu ikke har lagt vejen forbi dansekapellet, hermed en opfordring. Det er et fantastisk sted.

 

FAKTA:

I am og Differences
af Uppercut Danseteater

Spillede i Dansekapellet til den 26. januar.

Info: Uppercut Danseteater  

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top