Nyfortolket, men charmeforladt Cabaret på Malmö Statsteater. Fred Ebb og John Kanders gamle musicalklassiker presses ned i en lyserød queer-kasse og mister al sit vovede og vittige bid.

af Torben Kastrup (cand.mag.; journalist)


I nabolandene var der krig, men i Sverige havde man fred og overskud til at bygge et nyt Statsteater i Malmö. I år fejrer teatret så sit 70-års jubilæum, og det markeres meget passende med musicalen Cabaret, der handler om optakten til den verdenskrig, som hærgede dengang i 1944.

Fra dragende kabaret til dødkedeligt dragshow
”Willkommen, bienvenue, welcome”, synger den androgyne konferencier Emcee i Fred Ebb og John Kanders legendariske musical fra 1966, men i Malmö Statsteaters minimalistiske opsætning bydes man ikke indenfor i en dunkel og tilrøget Kit Kat Klub med en æggende stemning. Og man bliver ikke forført af en vovet og diabolsk konferencier. Her er scenen trekantet og tom – kun indrammet af lyserøde forhæng.

Scenografien henviser således til det symbol, som nazisterne mærkede og stemplede homoseksuelle med. Og Emcee, spillet af Lindy Larsson, er ikke en subtil vært, men er reduceret til en sarkastisk drag – altid stavrende rundt på høje hæle. Aldrig sjov eller underfundig, udelukkende vulgær og alt for overtydelig, som om han optrådte for et beruset selskab i et billigt dragshow. Larmende kedelig og forudsigelig bliver karakteren Emcee i denne opsætning af Cabaret. Lindy Larsson hverken synger eller spiller dårligt, som nogen af de andre medvirkende faktisk gør, han gør vel det, han er instrueret til i denne fortolkning, der stædigt insisterer på et queer-fokus.


Vogue
Med stive og ligefrem lineære arme og ben går dansen i Cabaret. De kantede kropsbevægelser kaldes vogue, en stil der fik sit folkelige gennembrud i 1990 med Madonnas musikvideo Vogue. De teatralske og androgyne modelpositurer passer perfekt til den frisindede og vovede stemning, der gennemsyrer musicalen Cabaret. Men de medvirkende dansere, gruppen P*fect, er altså ikke særligt dygtige på stilletterne og besidder heller ikke den arrogante og fandenivoldske attitude, som skal til. De kunne passende have kigget over Øresund til Wallmans i København, hvor dygtige svenske dansere har den helt rigtige karisma i den familiære waacking-stil.


Golden showers are mainstream
Hvorfor vise Cabaret endnu engang? Det kunne man passende spørge om. Det har man sikkert også spurgt sig selv om på Malmö Statsteater, og så har man forsøgt at aktualisere værket med en anakronistisk mobiltelefon og laptop plus queer-vinkel. Sagen er bare, at Cabaret med sit fremmedfjendske tema altid er aktuel – desværre kan man tilføje. Og der er så meget seksuel frisind i det oprindelige værk, at man ikke behøver at pifte det op med et queer-krydderi.

Resultatet er en uvedkommende og overfladisk forestilling, som hverken formidler viden eller eftertanke i forhold til datidens jødehad eller nutidens hate crimes. Der er for meget form og for lidt indhold. Og det indhold, som findes, foregår mest syd for navlen, og det bliver altså temmelig enerverende i længden. Meget sigende for forestillingen er det motto, som står skrevet ovenover scenen. Og det er ikke den velkendte formulering, at teatret ”ej blot er til lyst” men derimod: ”Golden showers are mainstream”. Okay, og hvad så? Det forarger ikke, men rykker heller ingenting. Hvis det bare er forestillingens budskab, så kan det næsten være lige meget.

 

 

FAKTA:

cabaret
Cabaret

Spiller på Malmö Statsteater til og med den 23. marts

Scenografi: Lars Östbergh
Vogue-koreografi: P*fect
Koreografi: Frederik Benke Rydman og Ambra Succi
Instruktion: Hugo Hansén
Sangtekster: Fred Ebb oversat af Rickard Bergqvist
Musik: John Kander i arrangement af Kristofer Nergard
Dramaturg: Anna Kölén

Info: Malmö Statsteater 

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top