Two women – machine – show optrådte på Københavns Musikteater den 20.-25. januar 2014 med forestillingen “My body is a barrel of gunpowder”. De to kvindelige koreografer og performere har, inspireret af militære taktikker og aktivistiske metoder brugt af både revolutionære og terrorister, koreograferet et samfundsaktuelt værk, hvor der kun er plads til missionen, og ethvert personligt træk er fjernet.

af Iben Maria Hammer (underviser; danseskribent)

 

two women 1
My Body is a Barrel of Gunpowder. På scenen: Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Stentebjerg. Foto: Max Markov


Mørket og lydsiden dominerer i en evighed, uden at man aner, hvad der skal ske. Præcis som de to soldater, der toner frem i ingenmandsland. De to kvindelige dansere er kun iført sort bodypaint og militærstøvler. Det ser ud som om, de har masker på, kun øjnene lyser i deres sortsværtede ansigter.

Den konstante lyd af regn høres, og det regner rent faktisk også på scenen. Det siler ned med maling og vand, der breder sig i store farvede plamager, der til sidst ligner et verdenskort med store blå, røde og gule områder, der efterhånden flyder sammen.


En slagmark uden sikkerhedsnet
De to soldater bevæger sig på maven i kontrollerede glidende bevægelser som under pigtråd fra den ene ende af scenen til den anden og tilbage igen. Man fornemmer, at det ville være fatalt, hvis én kropsdel pludselig ragede en millimeter for højt op.

Fjenden er ikke at se nogen steder, men den enerverende lydside og det gentagende scenarie illuderer en stressfyldt og angstprovokerende situation og giver en fornemmelse af ”at de opererer i en slagmark uden sikkerhedsnet” som oberst Lars R. Møller formulerer det i programmet.

 

two women 2
My Body is a Barrel of Gunpowder. På scenen: Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Stentebjerg. Foto: Max Markov


Ekstrem stress
Han er ekspert i funktionsvilkår under ekstrem stress og har været en nøgleperson i de seneste danske krigsindsatser. I forbindelse med forestillingen har han øst af sin viden om militære træningsformer og kroppens måde at reagere på i stressfyldte situationer.

De fjerne lyde og den faretruende rumlen skaber en virkelighedstro følelse af at være mit i en kamp, hvor den ene soldat hægter sig på den anden og slæbes gennem sølet. Der bliver ikke udvekslet ord imellem dem. Alt foregår helt mekanisk, mens man på lydsiden kan man opfange ordene ”men producing factories”, ”suicide mission” og offerlam.    


Humor og lettelse
Det pinefulde og fascinerende scenarie trækkes ud i næsten halvtreds minutter, da lyset langsomt tændes, og der gives plads til både humor og lettelse. Der er nu så meget vand og maling på scenegulvet, at de to soldater, der hidtil har møvet sig frem liggende og siddende nu nærmest kan tage hovedspring og glide i et svømmetag fra den ene ende af minefeltet til den anden.

Landkortfarverne, der let kunne repræsentere de mange konflikter i verden, blandes og bliver grumsede, og kvindernes bodypaint forsvinder lidt, så man forstår, at der faktisk er mennesker af kød og blod inde under den sorte maskering.

Selvom udtrykket er minimalt er det meget virkningsfuldt. De veludførte bevægelser, de to dansere udfører, er næsten identiske og meget autentiske i militærsammenhæng. Både lyd og bevægelser loopes, og grænserne for dans brydes samtidig med, at det hele er meget stramt koreograferet.

 

two women 3
My Body is a Barrel of Gunpowder. På scenen: Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Stentebjerg. Foto: Max Markov

 


FAKTA:

My Body is a Barrel of Gunpowder
af Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Stentebjerg

Spillede på Københavns Musikteater fra den 20.-25. januar 2014.


LÆS også interviewet med Two-Women-Machine-Show koreograferne om forestillingen: Koreografer i krig mod sig selv på scenen


LÆS også artiklen i det trykte magasin DANS - Terpsichore (Forår 2014) om koreograferne: De komponerer kroppe i rum [udkom 5. feb.]

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top