Smagen, duften og følelsen af cremet blomkålsuppe på sin tunge, lyden af elektronisk musik samt synet af dansende kroppe i forskellige formationer og udtryk. Hos det moderne Skånes Dansteater er kompagniets dansere gået hele vejen for at give publikum en mangfoldig oplevelse, hvor alle sanser tages i brug.


af Julie Eleanor Andersen (stud. comm. i journalistik)

 

En lang række af mennesker står i kø i Skånes Dansteaters entré. De småsludrer og har alle et smil på læben, selvom køen er lang. De venter på, at det bliver deres tur til at få skålen fyldt op med den hvide, dampende suppe. »Cremet, nødde-, laktose- og glutenfri blomkålssuppe toppet med dild, solsikkekerner og croutoner«, står der på svensk med grønt kridt på en sort tavle i baggrunden. Tavlen hænger på en sort, blank murstensmur, der sammen med et gråt betongulv skaber et råt look. Levende stearinlys, et orange, firkantet tæppe og en stor, grøn, klassisk stueplante står i kontrast til det rå og skaber en mere varm atmosfære.

Det er lørdag formiddag i Malmö, og forestillingen ’Lunchdans’ starter om ganske få minutter. Det er fem dansere fra Skånes Dansteaters eget kompagni, der har koreograferet forestillingen. Skånes Dansteater er kendt som Sveriges største uafhængige, moderne dansekompagni og har eksisteret siden 1995.

 

Lunchdans XX
Lunchdans. The Modern Condition. Skånes Dansteater. Koreografi: Graham Adey. Foto: John Resborn



Appetizer
»Tag skålen med ind i salen og find en plads ved et af bordene,« lyder en høj stemme fra en af de to damer, der skænker suppe. Folk bevæger sig med langsomme skridt i en lang kæde gennem en dør i entréen, der giver adgang til en firkantet sal med højt til loftet. Runde borde står på rækker og er lyst op af et ovenlys. Der er dækket op til fire ved hvert bord. Levende stearinlys på bordene skaber en stemning, som var man på en hyggelig, intim restaurant. Duften fra suppen i skålene spreder sig i salen. Foran bordene kan en mørk scene anes.

Pludselig bliver ovenlyset dæmpet, som når en film skal til at starte i biografen. Alle holder vejret. Et ganske svagt lys over scenen fader op, og fire skikkelser kan skimtes på scenen. Den dybe stilhed larmer. Skikkelserne bevæger sig i langsomme, bløde bevægelser, som croutonerne, der svømmer langsomt rundt i den cremede suppe. De glidende bevægelser afbrydes af små spjæt, der vækker øjnenes opmærksomhed. Stilheden brydes af skeernes klirren mod suppeskålene. Publikum smager på den varme suppe.

De fire danseres små spjæt har været en nødvendig del af koreografien. En af de fire dansere har nemlig et handicap, som blandt andet indebærer, at vedkommende lider af tics, forklarer en af forestillingens andre dansere, Jack  Wignall, der oprindeligt kommer fra England. »But he’s a beautiful dancer,« understreger Jack. Han mener, at Skånes Dansteater er et åbent kompagni, der gør meget for også at inddrage dansere med forskellige handicaps.

 

lunchdans alunchdans b
lunchdans clunchdans d
Foto: Kaspar Nissen

 

Forret
Lyset dæmpes for et øjeblik, og skeerne klirrer løs på suppeskålene. Mange vil gerne spise suppen færdig før næste akt. Første akt har lært dem, at det nærmest er en umulig øvelse at koncentrere sig om suppen og dét, der foregår på scenen, på samme tid. Og suppen skal jo nødig nå at blive kold. Lyset fader op over scenen, og denne gang i et skarpere skær. På scenen er to drenge og fire piger i sort tøj, der brydes af røde striber i håret. Fire af dem viser bart maveskind, så deres veltrænede mavemuskler træder frem. Elektronisk musik af Trentemøller blæser ud over publikum med en gennemtrængende, dyb bas. Stemningen er rå. Der bliver danset en blanding af Electric bogie og moderne dans i forskellige formationer. Duetter, soloer og fællesdans. Der er det hele. Danserne bruger hinandens kropsvægt til forskellige løft, og det trænede øje kan se, at trinene er komplicerede.

Hovedret
Musikken og lyset slukkes, og igen lyder et par skeers hektiske klirren mod suppeskålene. Mange vil lige spise det sidste af den nu halvkolde suppe før næste akt. Der skal jo nødigt gå noget til spilde. Da lyset endnu engang oplyser scenen, møder publikum et overraskende syn. Forrest på scenen står en kvinde med en hvid alienmaske foran ansigtet. Hun har travlt med at tegne mund, øjenbryn og tilfældige streger på masken med en sort tusch. Hun hvisker stregerne ud med en klud for at tegne nye – denne gang overskæg og tunge.

Bag hende kommer en mørk skikkelse snigende langs gulvet i sort heldragt med en blå hættetrøje udover og et sort slør foran ansigtet. Den mørke skikkelse følger efter den hvide alienmaske, som en mørk skygge. En skygge af det sande jeg, der gemmer sig bag den hvide maske. Elektronisk musik af Trentemøller understreger den mystiske og syrede stemning. Den sorte skikkelse tager tøjet af kvinden med den hvide maske. Hun har en lyserød dragt under, hvor der er tegnet tydelige muskler på – der er en facade bag facaden.

Kvinden med den hvide maske er spillet af den polske danser Zaneta Majcher, der har taget sin uddannelse sammen med Jack  Wignall på Northern School of Contemporary Dance. De er sammen rejst til Sverige for at danse i Skånes Dansteater. »It is a great experience for us, and we have rehearsed for this piece since august,« oplyser Jack med sin britiske accent.

 

Lunchdans YY
Lunchdans. Reshape. Skånes Dansteater. Koreografi: Koreografi: Peder Nilsson. Foto: John Resborn



Avec
Stilhed og mørke igen. En svag duft af kaffe spreder sig i salen. Publikum er nået til kaffe og kage, som er placeret på de runde borde. Scenen oplyses igen. En lyd af dryppende vand går over i lyden af en sørgende violin, og der er en stemning af undergrund. Der bliver spillet ’Tashweesh’ af Kronos Quartet. På scenen er fem dansere i beskidt tøj. De ligner hjemløse. Én ligger livløst på tre slidte madrasser, og en anden dingler rundt på midten af scenen, som en alkoholiker på gaden søndag aften.

”Den dinglende” bliver ved med at falde og kæmper gang på gang for at komme på benene igen. To forsøger at vække ”den livløse”. Den ene giver op og forsøger i stedet at hjælpe ”den dinglende” med at komme på benene. ”Den livløse” vågner, og alle de fem dansere slutter med at dingle rundt på midten af scenen. De vælter ind i hinanden. Falder. Rejser sig op. Falder. Rejser sig op. De kæmper for at rejse sig mentalt og fysisk. De giver ikke op, men falder alligevel.


Dessert
Det er tid til forestillingens sidste akt. Publikum sidder tilbagelænet i deres stole. De er mætte af mad. Og mætte af indtryk. Mætheden glemmes alligevel, da et skarpt lys fra seks gange fire projektørlamper bliver spottet ud over publikum. Forrest på scenen står en kvinde i sort læderjakke, hvid t-shirt, gråsorte jeans og løs knold. Hun poserer med et stift blik ud på publikum. Fra højtalerne lyder genkendelig rockmusik af The Doors: »This is the end. My only friend, the end.«

Kvinden tager langsomt sin jakke og t-shirt af, så hun står kun iført en sort bh. Hun løsner håret. Drejer langsomt rundt om sig selv i en vuggende, sexet bevægelse. Provokerende rækker hun sin langfinger frem mod publikum. ”Fuck jer”! Hun henter en vandflaske forrest på scenen og hælder vandet ud over sig selv. Hurtige turns får dråberne til at sprøjte af hendes krop. Der lyder et gisp gennem salen. Det emmer af sex. Hun drejer hurtigt. Hurtigere. Og hurtigst. Til sidst falder hun om på gulvet. Bum. Hvad der føles som flere timer efter, formår hun at rejse sig op igen. Hun går frem mod publikum og slutter forestillingen med at stille sig i samme position som i starten af akten. Stirrende ud på publikum.

 

lunchdans 4
Sidste akt med solo danset af Anna Ozerskaia. Foto: Kaspar Nissen

 

 

Lunchdans
FAKTA

Lunchdans med Skånes Dansteater

Spillede i Malmö den 11.-15. samt 17.-21. februar

 

I vinterens Lunchdans byder Skånes Dansteater på fem forskellige danseudtryk signeret Graham Adey, Sarah Bellugi-Klima, Peter Jansson og Peder Nilsson, som alle indgår i Skånes Dansteaters ensemble, plus en appetitvækker af Martin Forsberg som indgår i forestillingen M&M&M, der får premiere i april.

Lunchdansen er en mulighed for både publikim og dansere til at lege og være alvorlige, prøve og smage sig frem, i nyt eller kært gammelt selskab.


Info:
Skånes Dansteater

 

 

 

Still Nothing
Koreografi: Martin Forsberg
Dansare: Lidia Wos, Kang Ma, Dan Daw, Sindri Runudde

 

Reshape
Koreografi: Peder Nilsson
Dansare: Sarah Bellugi-Klima, Patrick Bragdell, Anette Jellne, Karoliina Lummiko, Jack Wignall, Sara Åhman

 

Anthropos Morphe
Koreografi: Peter Jansson
Dansare: Allison Ahl, Żaneta Majcher

 

The Ω Chamber
Koreograf: Sarah Bellugi-Klima
Dansare: Patrick Bragdell, Peder Nilsson, Jonas Svensson, Jing-Yi Wang, Sara Åhman

 

The Modern Condition
Koreografi och regi: Graham Adey
Dansare: Anna Ozerskaia

 

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top