Her i første halvdel af marts er koreograf Tina Tarpgaard på banen med sin forestilling ON/VOLT, hvor hun, som hun selv siger, har trukket stikket ud og kastet sig over det analoge. Hun har taget en pause fra det digitale og bruger i stedet tusindvis af selvlysende papirstykker som scenografisk effekt. Hun er optaget af spørgsmål om energi og har i denne noget mindre ressourceforbrugende forestilling haft fokus på energien i dansernes kroppe og bevægelser.


af Iben Maria Hammer (underviser; kulturskribent)


Lyset er slukket, og vi ledes ind i mørket ad bagvejen, hvor man med de mange grønt selvlysende papirstykker har optrukket en lille sti hen til vores pladser. For at vi ikke skal famle for meget omkring, er der nogle venlige stemmer med selvlysende pandebånd, der sørger for, at vi lander godt i de sæder, der omkranser scenen.

Visuelt
I begyndelsen ser man kun de flouriserende papirstykker, der lyser stærkest til at begynde med. Ligesom de stjerner man kan sætte i loftet, er de skarpest, lige når man har slukket lyset og får så mindre effekt hen ad vejen. Danserne ses kun som skygger eller mørke konturer, men de selvlysende papirstykkerne bevæger sig, så de er der!

Papirstykkerne samles i midten og hvirvles op i luften som en fontæne, og på den måde skabes der mange smukke effekter. Såvel lyd som lys vandrer. Lyden vandrer fra højtaler til højtaler, alle placeret mellem sæderne, og de spotlights, der trods alt anvendes, kører rundt i ring, så det flouriserende lys bliver skarpere og skarpere. Senere kommer der også spot på danserne og deres heftige energiudladninger.


Musikken
Den elektroniske musik udgøres af lydeffekter eller soundscapes. Statisk knitren, hule metalliske lyde og slagværk. Golde lyde, som vandrer rundt i cirkler. Oven i det en højtaler, der flyver rundt i cirkler ved hjælp af fire dansere, som skubber til den, når den kommer helt hen til dem. Lyden bliver svagere eller stærkere, alt efter hvor højtaleren befinder sig.

Især én lyd fremstår meget spændende. Det er en samplet musikinstrumentstreng, der spændes så det knager. Lyden bliver sænket i hastighed og fylder på den måde mere, mens højtalerne kører hurtigt rundt. Det er egentlig en primitiv akustisk effekt, og havde det været toner, ville det, der kaldes for doppler-effekten, have sat i gang.

 

on volt 2
ON/VOLT. Recoil Performance Group. Koreografi: Tina Tarpgaard. Foto: Søren Meisner


Danserne
Kroppene klasker mod hinanden på en destruktiv måde, når de støder sammen. Der er ikke tale om nogen bløde møder. Det, der begynder med ømhed, ender voldsomt. Der er aldrig nogen form for forsoning mellem kroppene. De er som molekyler, der kolliderer med andre molekyler i et fysisk eksperiment. Der er dog ikke nogen sammensmeltning, og de ender ikke som ét stort molekyle. Tværtimod opleves danserne som værende meget isolerede fra hinanden. Alene kaster de sig på gulvet.

Forestillingen er meget performanceagtig, og danserne hopper og falder en del. Siri Wolthoorn imponerer, når det gælder en krop, der bemestrer bevægelser. Hun udtrykker meget power, og man relaterer sig til de andre gennem hende. Det er lidt sværere at fornemme, at koreografien giver lige så meget mening for de andre dansere, og det kan godt opleves lidt forvirrende.


Ren dramaturgisk
Man skal ikke forvente, at man kan skabe sammenhæng, selvom man prøver. Der er ikke tale om en egentlig historie, og det er ikke sådan, at der bygges op til noget klimaks. Der er en vis monotoni i forestillingen, som man ikke oplevede i én af de tidligere forestillinger fx, hvor der var en dialog mellem kroppen og skyggerne på gulvet, og der blev leget med forskudte og forsinkede bevægelser.

Danserne virker – måske bevidst – fremmedgjorte over for hinanden. Der er ikke rigtig nogen følelser, og man holder op med at forholde sig til danserne som mennesker. Den tilbageholdte energi i de meget uforløste kroppe er måske interessant, men man efterlades alligevel med en følelse af tomhed.
Men faktisk leder højtaleren, der kører rundt og rundt, tankerne hen på en nycirkusforestilling af ”Archaos”, hvor der var en tændt motorsav i en line, der kørte rundt og en forfærdelig lyd, der føltes meget ubehagelig. Blot er denne forestilling ikke helt så farlig!

 

on volt 1
ON/VOLT. Recoil Performance Group. Koreografi: Tina Tarpgaard. Foto: Søren Meisner

 

FAKTA:

ON/VOLT
med Recoil Performance Group – koreografi af Tina Tarpgaard

Spillested: Dansehallerne

Spilleperiode: 1.-14. marts

Info: Dansehallerne + Recoil Performance Group


ON/VOLT er skabt af koreograf Tina Tarpgaard, lyskunstner Sophie Guyot og komponist Mathias Friis-Hansen. En musikalsk og visuel fusion af lys, lyd og bevægelse.
 
Dansere: Jonas Örknér, Siri Wolthoorn, Robin Rohrmann, Antoinette Helbing, Eva Honings.
Koreograf: Tina Tarpgaard
Lyskunstner/installation: Sophie Guyot
Musik: Mathias Friis-Hansen
Kostumer: Inbal Lieblich
Dramaturg: Inge Agnete Tarpgaard
Genre: Fysisk visuel

 
Gulvet er et hav af papir, der gløder i mørket. Som et kæmpe pendul sætter den svingende højttaler rummet og danserne i bevægelse. Af lyshavet dukker danserne op, snart som bløde kroppe sat i svingninger, snart som kraftfulde eksplosioner af energi. På scenen forgår energien aldrig, men flyttes fra krop til krop, fra danser til danser – den omsættes konstant fra én form til en anden. Som et damptog i fart kører forestillingen fremad, fremad, fremad.

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top