Månelyset sender støvede kolde stråler ned på det mørke gulv, rammer en skærm, et lille bord med en gammel radio, en støvet stol i hjørnet. Lyset danser som gennem sprækkerne i loftspær. Der er mørkt på loftet; stille.

af Anneli Olesen (kulturformidler; kunstner)



anne frank 2Flamenco-ikonet María Juncal i Anne Frank. Foto: Peter Buitelaar

 

Familien Frank flytter ind. Anne går trods situationen rundt og opmåler loftet med kroppen. Far, mor, søster og de andre fylder det lille trange loft ud. Her leves dagliglivet i skjul, i desperation, frygt og håb. Her leves et liv; på lånt tid.

Mor og far, en stor frakke med stjerne på og en blomstret rosa kjole med sort strikket sjal. Annes familie og dem hun søger trøst hos i glæde, sorg og frygt, men også teenagerens konfrontation med dem, i trodsige oprørske følelsesudbrud.


Rum
Skærme i rummet danner rum omkring Anne, lige såvel som de klaustrofobiske rammer danner rum og den stemning som loftet i sig selv rummer. Indestængtheden. At skulle være så tæt på og så stille. Her er der ikke plads til frihed, alenehed og eller til at kunne udtrykke sine følelser, da slet ikke bryde ud.


Dagbogen
Den bog, som Anne skriver i, er hendes ungdoms hellige sted, hendes inderste, hendes egen verden, hendes skjul, glæde og håb. Hendes verden. Hun danser rundt i glæde med den, mod sit hjerte. Fødderne udtrykker med de lette dansetrin og den flagrende blomstrede kjole, hendes naive ungpigesind.

Anne er i følelsernes vold. Fra glæde til frygt. Hun danser lysende, glad og let, for i næste sekund at ligge på gulvet i fosterstilling, krybende rundt på gulvet. Når man hører skud og bomber – faren for at blive opdaget – så kryber man sammen og bliver lille.


Anne sidder på stolen
Helt stille. Rører sig ikke. Må være stille. Ikke sige en lyd, ikke bevæge sig. I det blå enlige lys, månen måske, sidder hun krøbet sammen på stolen, med et skræmt udtryk. Hånden i munden. Hun lister over gulvet, stille. Det knirker. Vær stille, vær stille. Ikke blive opdaget. Og endelig... Pyh... Så kan man bevæge sig frit.


Kærligheden
Det første kys. Den første spæde begyndelse til noget smukt. Den bløde kind, de varme læber. Den unge mand. De skjulte blikke, de smukke ord. De...!


Radioen
Radioen er familiens ydre holdepunkt. Hitlers fremmarch mod jøderne og Annes konfrontation mod ham. Lilli Marlene. Idolet. Drømme om at være berømt, danse, synge, le og leve. Danse rundt og drømme ungpigedrømme, med en sort boa viklet sensuelt om halsen.


Tiden
Men tiden, tiden går. Tik-tak... tiden... tiden. Den lånte tid. Hvornår kommer friheden? Tiden... At blive opdaget. Tid er en væsentlig faktor. Desperation og isolation.

Anne går stille. Tager sin frakke med stjerne på og kufferten i hånden, ser sig tilbage og går ud i...


anne frank 3Flamenco-ikonet María Juncal i Anne Frank. Foto: Peter Buitelaar



En smuk og poetisk dansefortælling
Maria Juncal skaber med sin dans og koreografi en smuk og poetisk fortælling om Anne Frank, og hvordan hun som teenager prøver at leve et “normalt” liv i sit skjul eller “fangenskab”.

Man kan kun få sympati for den unge pige, som bliver frataget sit unge liv, sin glæde og får stækket sine vinger. Maria Juncals Anne er en stærk figur, som udtrykker alle følelser, så følsomt intimt og samtidigt så omrørsk temperamentsfuldt på samme tid.

Hele forestillingen balancerer mellem glæde og frygt. Symbolsk i musikkens rytme, fra de livsglade og til dunkle rytmer. I lysets skiften mellem det lidenskabelige røde og det kolde og uhyggelige blågrønne. Det åbne frie rum og det klaustrofobiske lukkede. Maria Juncal formår at visualisere Annes person på en smuk, intim og lidenskabelig måde – at vi møder en Anne så hudløs ærlig, som hendes egen dagbog.

Flamencoens følelsesmæssige udtryk i fod og hånd
Flamencodansen er en dans, der udtrykker megen lidenskab og temperament. At Maria Juncal er en del af eliten indenfor denne genre, er man ikke i tvivl om. Hele hendes krop udtrykker lidenskab, helt ud til den yderste fingerspids og helt ned til spidsen af hendes fod. Fra stille, inderlige, slæbende fødder over gulvet, til de temperamentsfulde kraftfulde trodsige stamp og glade lette trin over gulvet. Vi har hele spektret, og de bliver leveret i et levende, visuelt og smukt kropssprog. Maria Juncal er akkompagneret af seks superdygtige musikere, der spinder det følelsesmæssige musiske net omkring hende.


Om Anne Frank
Anne Franks familie var af tysk-jødisk herkomst. Under 2. Verdenskrig flygtede familien fra Tyskland til Holland, hvor de i 1942 gik “under-jorden” ved at skjule sig på et loft.

På sin 13 års fødselsdag, den 12. juni 1942, fik Anne en dagbog, hvori hun fra den dag begyndte at beskrive sit liv og opholdet i familiens skjulested. Hun beskriver spontant, følelsesrigt hverdagen i skjulet på loftet, og om hvordan det er at være en ung pige, som forandrer sig, drømmer. Hun skriver om kærlighed og konflikterne. Dagbogen følger hendes liv fra 12. juni 1942 til 1. august 1944. I 1944 bliver familien opdaget og deporteret til Bergen-Belsen koncentrationslejren. Anne Frank døde i marts 1945 af plettyfus. I 1947 bliver hendes dagbog udgivet.


Anne Frank og flamenco
At sammensætte denne klassiske fortælling og noget så anderledes som flamenco, er unikt. Dansen er så fortællende i sit kropssprog, og Maria Juncal rammer så smukt med krop uden ord. I flamencoens følelsesmæssige og temperamentsfulde bevægelser og danseudtryk, i hændernes gestikuleren og føddernes rytmiske trampen, mærker man Annes sjæl, helt ind i egen krop.  

Flamencoen blev oprindelig brugt til at udtrykke følelser som glæde, sorg, håb, kærlighed og længsel af undertrykte befolkningsgrupper. Flamencoen er udviklet i Andalusien med påvirkninger fra områdets sigøjnere, muslimer og jøder. Jøderne brugte flamenco musikken til at camouflere, når de udtrykte deres indestængte følelser i forbindelse med jødeforfølgelser under den spanske inkvisition. I forestillingens musik er flamencoen tilført klarinet, så den netop får sine jødiske aner manifesteret.

Maria Juncal – prisvindende flamencodanser
Maria Juncal er flamcodanser og koreograf og hører til eliten indenfor flamencodans. Hun har høstet mange prestigefyldte priser og udmærkelser for sine koreografier. For forestillingen Anne Frank blev hun tildelt førsteprisen for den bedste spanske dansekoreografi af La Union Mine International Festival i Murcia.

Maria Juncal er funderet i den traditionelle flamenco, med troen på en elegant, dybtfølt og traditionel flamenco (flamencoens arte jondo). Men Maria Juncals evner som innovativ koreograf er i den grad at kunne se flamencodansen i et moderne perspektiv. Det er Anne Frank et fantastisk eksempel på.


Flamenco som moderne dans
Under hele forestillingen blev jeg meget fascineret af, hvordan Maria Juncal formår at bryde den traditionelle flamenco og sætte den ind i en moderne kontekst. At iscenesætte en klassisk historie og give den et mere dramatisk og moderne udtryk igennem en så klassisk danseform som flamencoen er funderet i, det er en kunst i sig selv. Det er især i de scener, hvor Anne er angst, at Maria Juncals dans kommer abstrakt til udtryk.

Maria Juncal flytter grænserne for, at flamencodansen kan og er meget mere end blot en traditionel folkloristisk showdans.

 

anne frank 1
Flamenco-ikonet María Juncal i Anne Frank. Foto: Peter Buitelaar

 

FAKTA:

Anne Frank
med Cia Flamenca, Maria Juncal

Spillested: Teatret Republique, Store Scene

Spilleperiode: 16.-29. marts (tirs-fre, kl. 20; lør. kl. 17 og søn. kl. 15)

Info: Teatret Republique


Bagom Anne Frank

Produceret af: Cia Flamenca maria Juncal
Koreografi og iscenesættelse: Maria Juncal
Livemusikere: Bacilio Garcia, Yago Santos, David Moreira, Luky Lozada, Diego Villegas og Saray Múnoz
Komponist: Bacilio Garcia

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top