Rystende baller og underarme halvanden meter fra publikum, mænd i g-strenge der smører sig ind i shampoo, en kok der laver mad (ja, rigtig mad) i et hjørne, en nøgen kvinde bundet stramt ind i gaze, to musikere af mexikansk udseende med falske overskæg, en transvestit der sælger sine kropsdele på auktion, en sprælsk danser, kun iklædt regnjakke, der farer rundt på scenegulvet.

af Vera Løvø Giver (stud.mag)


Dette var nogle af de sære syn, som forestillingen ”Glitch on the rocks” bød på, da Kassandra Production fejrede 15 års jubilæum på Bora Bora i Århus tilbage i februar måned.

Mange indtryk at fordøje – og ligeså mange tankestrømme at reflektere over. For da forestillingen var færdig, sad jeg tilbage med rigtig mange divergerende indtryk, men med meget lidt mening; en følelse af spørgsmål, uden at vide hvad disse spurgte ind til. På min vej ud stødte jeg ind i en af mine tidligere undervisere, lektor i dramaturgi på Aarhus Universitet, Erik Exe Christoffersen, og jeg spurgte ham: hvad er det egentlig, vi lige har set? Sammen talte vi frem og tilbage, og således blev mine refleksioner for alvor sat i gang.


glitch coverup plakatGlitch on the rocks
Forestillingen ”Glitch on the rocks” var en sammensætning af forskellige produktioner, som Kassandra Production har opført gennem tiden. På Bora Boras hjemmeside står forestillingen beskrevet som ”en hyldest til de øjeblikke hvor filmen knækker, facaden krakelerer, man står med bukserne nede – man er på glidebane! Med humor, galskab og bizarre kommentarer til tidens strømninger, er der lagt op til en bomstærk scenisk cocktail”.  

Slår man ordet ”Glitch” op på Google, støder man på definitioner som ”en genre der hæfter sig ved fiaskoens æstetik”, ” en mindre fejl, uheld eller teknisk problem” og ”en glitch er en kortlivet fejl i et system”.

Men hvad er det så for en fejl, som Kassandra Production kommenterer på: Skal det forstås som menneskelige fejltrin? Som små systemfejl i hele det menneskelige maskineri? Eller er pointen netop, at menneskelighed ikke skal systematiseres? Eller er ”fejl og fiaskoer” grundlaget for Kassandra Productions egen generelle kunstneriske tankegods – som i ”fiaskoens æstetik”?


Teatrets kamp for overlevelse
Forestillingen starter ved, at en kvinde gør sin entré, Annika B. Lewis selv træder ind på scenen; Hun kommer slentrende ind, med hængende skuldre og uglet hår. Hun er iført en løs skjorte og ingen bukser, og hun præsenterer stykket. Hun starter med at le højlydt: en latter der langsomt glider over i hulkende gråd, hvorefter hun stopper helt og siger, helt nøgternt: ”Så var der ikke mere for den femogtyveøre, det var dét, det var, hvad der var råd til; resten gør vi så at sige gratis, og man kan give et tilskud i kassen ved udgangen.”

Hendes måde at gøre entré på havde en temmelig voldsom virkning på mig som publikum, og jeg vidste ligeledes næsten ikke, om jeg skulle grine eller græde. Ironien var åbenbar, men også svøbt i en form for livsvigtig alvor, som på dette tidspunkt kun havde virkning på mig i form af en ambivalent følelse.



glitch 1En forestilling om grænser i livet
Den tragikomiske begyndelse introducerede også, hvad der skulle vise sig at være et gennemgående tematisk element for resten af forestillingen: grænser. Hendes lille scene satte mange spørgsmål i gang. Hvad er gråd, hvad er latter – og hvori består den hårfine grænse mellem de to? Hvad er teater, hvad er virkelighed – og hvordan kan vi kende forskel; hvor går grænsen? Publikum blev sporadisk inddraget i forestillingen, blandt andet ved uddeling af instrumenter som vi skulle spille på.

Også grænser mellem kønnene var et af de dominerende tematiske træk. Aftenens ”konferencier” var en kvinde forklædt som en ung, bøvet fyr, der fungerede som overgang mellem de forskellige andre sekvenser. Derudover var en af de første scener en auktion, hvor en drag queen, iført glimmer g-streng og påfuglefjer, solgte sine kropsdele til os publikum. Adskillige gange så vi også mænd, der opførte sig og klædte sig som kvinder, og sågar nogle af de kvindelige tilskuere havde falsk overskæg på.

Grænsen mellem nøgenhed og påklædning var også ganske grundlæggende. Megen nøgenhed optrådte på scenen den aften, og skuespillerne optrådte både afklædte, påklædte, og skiftede sågar tøj på scenen. Nøgenhed i sig selv chokerer måske ikke så meget mere i dagens samfund, hvor det fylder meget i hele reklameverdenen. Men den ironi, med hvilken disse nøgne kroppe teede sig, syntes at spørge os: hvornår er vi egentlig nøgne? Hvad er det for nogle masker, vi gemmer os bag: er det tøj, er det kønslig identitet, er det latter, er det gråd?

Alt i alt en pænt ambivalent forestilling, der hele tiden bevægede sig i grænselandet mellem succes og fiasko, mellem overlevelse og død.

 

FAKTA:

Glitch on the rocks
med Kassandra Production / Annika B. Lewis

Spillede på Bora Bora den 14.-15. februar

Glitch on the rocks – scener fra repertoiret

Om Kassandra Production
”Kassandra Production er en kunstnerdrevet platform for innovativ scenekunst i spændingsfeltet mellem dans, teater, ny media og performance”. Således beskriver Kassandra Production sig selv på sin hjemmeside på www.kassandra-production.dk. Skaberen bag Kassandra Production er Annika B. Lewis, som også er koreograf og instruktør, skuespiller og performancekunstner, der arbejder både lokalt, nationalt og internationalt.

Info: Kassandra Production  

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top