Ved bordet sidder en mand med et tomt blik. Hans hukommelse er blevet skyllet væk. Han befinder sig i helt kliniske omgivelser. Ind kommer en læge og beder ham om at skrive på et stykke papir, hvem han er. Men han ved det ikke. Sådan starter Pernille Gardes nye forestilling Lost Memories, der i disse dage spiller på Københavns Musikteater.

Af Nanna Vinter (cand.mag.)

Man fatter straks interesse for denne mand, hr. H., hvis hukommelse er blevet slettet af en traumatisk oplevelse. Men hvad er der sket? Vi er lige så forundrede som ham.

 

LostMemories 1
Lost Memories. Danser: Bo Madvig. Koreografi: Pernille Garde. Foto: Natascha Tiara Rydvald


Lost
Bag hr. H. står fem døre lidt forskudte. De er helt hvide og helt ens. De tårner sig op som spørgsmålstegn, for ligger svaret på hr. H.´s hukommelsestab bag disse døre, eller er der blot en ny og en ny og en ny? Den forholdsvis simple kulisse virker godt som ramme for fortællingen, som kropsligt set er meget detaljerig og fuldstændig gennemført.

I starten er der ingen tvivl om, hvem der er gal, og hvem der er normal. Hr. H. er fortabt, og han skal reddes. Men denne grænse udviskes langsomt, og ikke langt inde i fortællingen befinder vi os på noget, der ligner en tosseanstalt af de helt gakkede. Alle danserne vrider sig rundt på gulvet, klasker sig på lårene og udfører alle de bevægelser, der kendetegner en meget lidende sindstilstand.


Dilemma
Man kan som publikum godt sidde med et moralsk dilemma. For på den ene side er skuespil/dansepræstationerne hysterisk morsomme, og på den anden side behandles en dybt alvorlig tematik og en tragisk historie. Men for at det hele ikke skal blive for tungt, har Pernille Garde øjensynligt valgt at bruge humor som kontrast til den tunge alvor, som stykket også indeholder. Og det virker godt. Det absolut allermorsomste sted i stykket er det tidspunkt, hvor den i starten så konforme læge i en ny figur udfører den mest forkrøblede freaky popping-koreografi tilsat sin egen vanvittige talestrøm, der fører os fra små atomer og helt ud i universet. Scenen er gennemført komisk, og sætter igen tilskueren i tæt forbindelse til sin pli, for MÅ vi gerne grine, eller skal vi hellere græde?


Filmisk præg
Der er noget med noget vand. Lydkollagen leder os i denne retning i en søgen efter, hvad der er sket – og bidrager flere steder til at give fortællingen et filmisk præg. Der er en sørgmodighed i den stemningsfulde underlægningsmusik, som understreger følelser og giver hints til den rejse, vi er på i hr. H.´s fortrængte sind. Lysprojektionerne er enkle og går i dialog med lyden, som det sted hvor hr. H. med egne ord er dukket op af vandet med udsigten til en rusten spøgelsesby.

Pludselig er vi ankommet til noget, der kunne være et brunt værtshus en sen nattetime i København. Hr. H. viser sig nu fra sin mere kvindebedårende side. Han hænger kækt ind over bordet og sender lumre blikke afsted til damerne. Der danses vildt på borde og stole, og stemningen er helt høj. Men så kommer der igen små glimt af noget mere alvorligt nede under det hele. Det viftes hurtigt væk, men dukker frem på ny.

 

LostMemories 2
Lost Memories. Koreografi: Pernille Garde. Foto: Natascha Tiara Rydvald


Forestillingens styrke
Det er forestillingens styrke, at man hele tiden forvirres og drages ind og ud af de forskellige sindsstemninger. Hr. H.’s tilstand bliver tydeliggjort på en sådan måde, at man aldrig mister nærværet med danserne, og på underligste vis taber man heller ikke tråden, selvom den jo i bund og grund intet andet er end tabt.

Dansernes præstationer hviler i høj grad på brugen af teatralske virkemidler, som eksempelvis mimik. Der er meget få bevægelser, som ikke kan forstås af et ikke indviet publikum. Denne imødekommenhed er et vindende islæt for forestillingen. Der er også flere talte passager, som ikke virker malplacerede, men som – uden at slutningen skal røbes – binder hele forestillingen sammen, så det fremstår på poetisk vis.


Den iboende kraft i mennesket
Pernille Garde udtaler i forbindelse med forestillingen, at Lost Memories er en hyldest til livet, selvom det kan forekomme at være en dyster en af slagsen. Den handler om at finde vej i mørket. Men handler den måske ikke allermest om dem, som har kraften i sig til at kæmpe sig gennem de svære faser i livet? Folk som hr. H.? Vi møder netop andre skæbner, som ikke kan kæmpe sig op til overfladen igen ligesom hovedpersonen.  


Danseteaterperle
Det er en meget intens oplevelse at se Lost Memories. Sjældent holdes publikum så fast fanget af en dansefortælling hele vejen igennem, som i denne lille koreografiske danseteaterperle.

 

LostMemories hLost Memories. Koreografi: Pernille Garde. Foto: Natascha Tiara Rydvald

 

 

FAKTA:

Lost Memories
af Pernille Garde

Spillested: Københavns Musikteater
Spilleperiode: 1.-12. april

Info: Pernille Garde  


Livet kan gøre så ondt og være så uforståeligt, at man kan befinde sig i valget mellem at deltage eller forlade festen. Koreografen Pernille Garde kender fra nært hold det tunge dilemma og behandler det i sin kommende forestilling. »LOST MEMORIES« er en rå og poetisk danseforestilling om tab, erindring og fortrængning. En historie om hukommelsestab, forårsaget af en traumatisk hændelse. Forestillingen som blander dans, ord, video og musik.


Bagom forestillingen
Idé, koreografi, tekst & iscenesættelse Pernille Garde
Medvirkende Bo Madvig, Tiziana Fracchiolla, Kristofer Krarup & Sherwin Reyes

Komponist Greatmusic – Niklas Schak & Tin Soheili
Videodesign & scenografi Signe Krogh
Lysdesign Michael Breiner
Kostumedesign Rikke Von Qualen
Dramaturgisk konsulent Vibeke Wrede, Scenekunstens Udviklingscenter, Odsherred Teaterskole
Koreografisk konsulent Louise Hyun Dahl
Plakat- og pressefotos Natascha Tiara Rydvald
Plakatdesign Robin Neil Hart

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top