Trænger du til et LIKE?
Jeg LIKE’r dig, hvis du LIKE’r mig!
Min face har flere LIKE´s end din face!
Men LIKE mig alligevel. Giv mig ’100 Likes’!
LIKE mig, PLEASE!

af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent)


Black Box Dance Company, Marie Brolin-Tani og Mari Carrasco skaber forestillingen ’100 Likes’. En forestilling hvor den kropslige nonverbale kommunikation sætter nyt perspektiv på vores afhængighed af livet i de sociale medier; alt fra den evige stræben efter at blive anerkendt, accepteret eller rettere sagt LIKED til den akavede situation, hvor skærmen forlades, og man møder det virkelige menneske.

 

100 likes 1Danser Annika Krusensten fra ’100 Likes’ / Marie Brolin-Tani, Mari Carrasco og Black Box Dance Company

 

#LOG-IN#100LIKES#EXCITED   
#SHOES#BOY#NOTIFIKATION
En scene er sat, da vi bevæger os spændte ind i Bora Boras Lille Sal. Intimt og imødekommende. Et par sko og en ung danser stjæler vores opmærksomhed, og der lægges en dæmper på det ellers småsnakkende publikum. Jeg har selvfølgelig lige sørget for, at mine Facebook-venner ved, hvor jeg befinder mig, inden det hele for alvor går i gang: #BoraBora#Excited#Dance. Likes giver jo ikke sig selv.

Nu iført skoene bevæger danseren sig hen til en computer gemt lidt væk i baggrunden. Der logges ind og den velkendte notifikationslyd fra Facebook går i gang. Først i dens rene form så vi nærmest per automatik tager os selv til lommen for at tjekke Facebook – gad vide om jeg har fået et par likes for min nylige opdatering? Til slut tager notifikationslyden en plads i musikken som et instrument, og to danserinder indtager ligeledes scenen.

#HALLO
De tre karakterer tager os med ind i en verden af followers, poseringer, likes og hashtags. Vi observerer som var vi i gang med at foretage en gennemgribende stalking af deres profiler, og lige så småt begynder vi at relatere os til dem. Dels med et smil på læben og dels med en pinlig fornemmelse i maven. Men heldigvis bliver vi som publikum ikke stillet til ansvar i vores stalker rolle – endnu.

Hovedsagligt tager det sociale medie form i tre lamper. De tændes og slukkes som loggede man ind og ud af en profil. Der rykkes rundt på lamperne, og på kryds og tværs træder de tre dansere ind i lyset for at indtage deres digitale-jeg. Stadig uden påkrævede kommentarer, likes eller statusopdateringer sidder vi stille hen som observatører i mørket.


10 likes 3

Danser Sophie Høgh fra ’100 Likes’ / Marie Brolin-Tani, Mari Carrasco og Black Box Dance Company

 

#MusikkenTaler
Velkendte lyde, autentiske statusopdateringer og hashtags fra de sociale medier sammenkobles med musikken som et gennemført musikalsk udtryk. På nuanceret vis har Henrik Munch formået at danne en dragende kontrast mellem det talte og musikken. Tekststykker fra de sociale medier fortælles via sproget og giver en ny vinkel på det kommunikerede i de sociale medier. Vi griner ved de genkendelige og relaterbare sætninger. Men vi reflekterer ikke. Først når stilheden indtræder, og et tomrum opstår, finder tankestrømmen sig til rette. Refleksionen over det sagte bliver en realitet hos os som publikum i stilheden, og dette bliver et lige så vigtigt øjeblik i forestillingen, som når en danser fortæller igennem den nonverbale kommunikationsform. Dette er en kvalitet, som man virkelig bør benytte sig af som publikum.


HALLO
Da vi har fundet os allerbedst til rette i vores stalker rolle, sker der noget uventet. To dansere indtager pladsen forrest på scenen. Næsten lige i snylten på os. En akavet stemning opstår, og vi bliver bevidste om, at vi pludselig befinder os i en logget af situation. Vi skal tage stilling til det virkelige menneske og kan ikke længere gemme os trygt bag skærmen. Heldigvis befinder den akavede situation sig mellem de to dansere, til de pludselig begynder at henvende sig direkte til os publikum. Vi kan ikke længere bare stalke. To og to sættes vi sammen uden helt at kende sidemanden, som sendte vi venneanmodninger over Facebook. Lamperne rettes mod os, og vi bliver bevidste om en nødvendig stillingtagen til vores eget digitale-jeg. Det handler ikke længere kun om de tre karakterer. Det handler om os.


#DANSENdanserFACEBOOK
Men hvorfor er det lige, at man skal danse Facebook? Kommunikationen i de sociale medier er jo fuldstændig foruden det kropslige, hvilket uden tvivl må siges at være alfa og omega i dansen.

Hvorfor er det lige netop, at dansen som udtryksform skal sætte sit fokus på de sociale medier frem for andre æstetiske udtryk? Kunne et maleri, en skulptur eller et digt have været mere hensigtsmæssig i videregivelsen af det ønskede budskab? Hvad er det dansen kan i sin udtryksform?

Hertil svarer danserne efter forestillingen til en publikumssnak, at dansen netop er virkelig optimal, da dansen er i stand til at skabe et distanceret perspektiv med dens kropslige bevægelser. Den lader kroppen sige det usagte, hvilket netop må udvide vores refleksionsrum. Vi kan som publikum træde væk fra de sociale medier og tage et mere objektivt kig. Der vil desuden indtræde mindre støj i overleveringen af budskabet, da dansen giver plads til egen fri personlig tolkning. Ingen bestemt betydning er hverken skrevet, malet eller sagt. Netop på grund af kontrasten mellem de sociale mediers tekstlige og billedlige udtryk og den moderne dans kropslige udtryk, opstår der et spændende, dragende og finurligt undersøgelsesrum af de sociale medier.

 

100 likes 4

 

Danser David Price fra ’100 Likes’ / Marie Brolin-Tani, Mari Carrasco og Black Box Dance Company


Virkeligheden

Da forestillingen slutter, og publikumslyset tændes, indtager de tre dansere gulvet endnu en gang. De er nu trådt ud af deres dansende digitale-jeg og sidder på række som Annika Krusensten, David Price og Sophie Høgh. Imødekommende fortæller de os om forestillingen, arbejdet med den og tankerne bag. Til slut lægges der op til spørgsmål og kommentarer. De møder først et tavst publikum. Måske vi lige skal sluge det virkelighedstjek, vi lige har fået. Vi har mødt en rammende og sigende forestilling, der har sat spørgsmålstegn ved vores eksistens. Men stille og roligt begynder vi at like forestillingen og knytter en kommentar, som vi er vant til på de sociale medier. De har danset Facebook lige i snylten på os, og vi har lært noget.

Jeg liker ’100 Likes’ så meget, som de sociale medier overhovedet vil tillade det.

 

FAKTA:

100 Likes
med Black Box Dance Company

En danseforestilling om bekræftelse og den evige stræben efter at blive set. Målgruppe: Unge fra 15 år


ÅRHUS:

Spillede på Bora Bora den 2. april 2014

Info: Bora Bora  

 

København:
Spiller på Københavns Musikteater den 6.- 8. april 2014

Info: Københavns Musikteater

 

100 Likes

Info: Black Box Dance Company


LÆS
også Betina Rex' artikel fra prøveforløbet på forestillingen: Less being a dance performance, more being a human that is moving

 

Bagom ’100 Likes’
En danseforestilling om bekræftelse og den evige stræben efter at blive set. Forestillingen vil ofte bestå af tre dele: en workshop, en forestilling og en publikumssnak.

Koreografi: Mari Carrasco
Idé og koncept: Marie Brolin-Tani
Musik: Henrik Munch
Dansere: Black Box Dance Company. Katya R. D. Nielsen, David Price, Antoine Audras Elysse, Sophie Høeg, Jade Stenhuijs og Annika Krusensten

SE videotrailer.

Like Black Box Dance Company på Facebook.

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top