Flex er gadedansens krops-twistende narrativ, og den amerikanske dokumentarfilm FLEX IS KING, der vises på Cinemateket i København den 30. april i forbindelse med Dansens Dag, beskriver denne nye lokale stilart inden for urban dans, som kaldes ”flexing”.

af Mia Vad Petersen (stud.mag.)
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Den krops-twistende gadedans ”flex/flexing” er en ekstrem og hybrid form for dansekunst, som blander forskellige dansegenrer sammen til imponerende og knoglebrækkende kunst. Flexing synes umiddelbart mere præcis og fortæller-baseret i forhold til øvrige hip hop dansestilarter.


Sagde du flexing…?
Flexing er en krops-twistende gadedans, som af udøveren bruges til at fortælle visuelle historier om livet på gaden. Dansernes bevægelser er skiftevis langsomme bløde og bølgende bevægelser, der så afløses af voldsomme, præcise, skarpe og hurtigere bevægelser. Danserne popper, locker og twister arme og ben til svedige hip hop beats og understreger stemningsskiftene med forskellige rekvisitter og illusioner, ligesom dansernes ansigter forstærker de historier, der fortælles gennem flexing.

Stilarten er på mange måder freaky, og mange mennesker ville sandsynligvis anskue flexing som umulig at udføre, alene grundet alle dens forskellige krops-twists.

Dansestilens navn flex er inspireret af underholdningsshowet ”Flex N Brooklyn”, hvor en gruppe gadedansere fra East New York optrådte i midten af 00’erne. Den rå dansestil, som er uden regler, sås i forskellige parker og udenfor bodegaer i East New York og Flatbush, Brooklyn – problemfyldte områder med udpræget fattigdom og kriminalitet. Flex har dog sine egentlige rødder i Jamaica og har således udviklet sig fra en jamaicansk gadedans kaldet ”bruk-up”. Derudover er det et mash-up af break-dans, moderne dans, ballet og popping.

I 2006 organiserede Kareem Baptiste (danser) den første flex-konkurrence ”Battlefest” og tog dermed flex indenfor. Sidenhen er interessen for den imponerende dansestilart vokset.


Flex Is Kings
Deidre Schoo og Michael Beach Nicols har i filmen ”Flew Is Kings” fra 2013 dokumenteret flexing og miljøet i East New York omkring dansestilarten og dens oprindelse. Herigennem udforskes dansens og kunstens magtfuldhed og restriktioner i et område udfordret af fattigdom og kriminalitet.

De fleste flex-dansere i filmen presser deres kroppe forbi egentlige fysiologiske grænser. Man fristes til at tolke det således, at denne ekstreme måde at udtrykke sig på reflekterer deres omgivelser og levevilkår. Mange opfatter således flexing som en mulig billet ud af East New York og Flatbush! Flexing holder dem optaget, fokuserede og ude af problemer – i stedet for udtrykker de sig kreativt.

I den 83 minutter lange dokumentarfilm følger man hovedpersonerne Jermaine ”Flizzo” Clement, 31, og ”Jay Donn” George, 28, som holder sig væk fra kriminalitet og arbejder hårdt for at være kreative gennem deres passion for flexing.

Til trods for at hip hop som helhed i sin originalitet handler om at forvandle den kriminalitet og vold, der omgiver danserne, til kreative dansebevægelser og positive historier synes flexing af definere et mere præcist narrativ, end det tidligere er set.


Cinemateket
”Flex Is Kings” vises i Cinemateket i København den 30. april 2014 i forbindelse med Dansens Dag.

Info: Cinemateket

Mere info om filmen FLEX IS KINGS

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top