PopUp med Ulrik Birkkjær under temaet ”Music and Me”. Dans med drama, inderlighed, sødme – og musik med overraskelser.

af Pia Stilling (cand.mag.)


Hvem pokker er nu Frans?
Det er Ulrik Birkkjærs hemmelige fornavn, og det alias han bruger, når han er ude på ballade.
Og det blev til en times skæg og ballade i sæsonens sidste Pop-up i Det Kgl. Teaters A-sal i Tordenskjoldsgade.


Our Lady J
Birkkjær havde inviteret Our Lady J til at stå for de musikalske indslag med tilhørende sang. Our Lady J er både klassisk og moderne pianist og har derudover sit eget Dolly Parton show, der i øjeblikket er på turné i Europa. Den daglige dont tilbringes som pianist ved morgentræningen i Los Angeles Ballet. Og om aftenen tager ”Dolly Parton” så over i Our Lady Js ikoniske transkønnede skikkelse. Der var sang, musik, godt humør på drengen og så oven i købet en hel del selvironi. En herlig oplevelse!


Det blev også til hele fire danseindslag
Første pas de deux havde aftenens været Ulrik Birkkjær og Sorella Englund som dansende. Dansen var en hyldest til Sorella Englund for det, hun gennem tiden har betydet for Birkkjær. Hun havde oplagt bidraget både kunstnerisk og menneskeligt. Siddende på to kontorstole udforskede de to hinanden mentalt og kropsligt.

Til Stravinskys Ildfuglen dansede Amy Watson og Gregory Dean en vild duet om menneskets behov for mere. Som vi alle ved, er det uendeligt, og til Stravinskys mættede musik og de to danseres virtuositet blev det tydeligt.

Sebastian Haynes havde koreograferet en stille og introvert solo til musik af Sigur Ros.

Aftenens sidste dans blev leveret af Christina Michanek og Sebastian Haynes til Tchaikovskys musik fra Nøddeknækkeren. Det var dog ikke historien fra Nøddeknækkeren, men Tchaikovskys personlige historie. Da Tchaikovsky skrev partituret til balletten, læste han om sin elskede søster Sashas død, og det blev hans inspiration til musikken. Christina Michanek var i en lillepige hvid kjole som Tchaikovskys døde søster, og Sebastian Haynes var Tchaikovsky. De skabte en fin stemning af ånd og materie – og et drama, der stak lidt dybere end historien i Nøddeknækkeren.


Hold øje med de gode tilbud
Det var en fin aften og et eksempel på, at det er en god idé at holde øje med de mere smalle ting, Det Kongelige Teater tilbyder. For 50 kr. kan man få underholdning på højt plan midt i København på nationalteatret. Der er ingen undskyldning for ikke at komme afsted!

 

FAKTA:

Corpus / Pop Up: Ulrik Birkkjær

Spillede den 25. april på Det Kgl. Teater


Om Our Lady J
(from Wikipedia, the free encyclopedia)
Our Lady J is a transgender classical pianist and singer-songwriter. As a pianist, she has worked with Alvin Ailey American Dance Theatre, American Ballet Theatre, Los Angeles Ballet, Mark Morris Dance Group and Royal Danish Ballet. She has also collaborated with Sis Furler, Debbie Harry, Antony Hegarty, Lady Gaga, Cyndi Lauper and Scissor Sisters. Our Lady J has appeared on the American television series Ru Pauls Drag Race.

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top