Århus. Med byen som dansegulv bydes vi på Dansens Dag op og drages med ind i dansen i fejringen af Dansens Dag den 29. april. Hele byen rumler af bevægelse. Flere steder i byen brydes vores hverdagsrutiner af overraskende danseoptrin. På Store Torv blev byens rum en scene for Don*Gnu med Work-in-progress: N.A.R.G – North Arena Rumble Game og Esther Wrobel med Taking Space #3.

af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent)

Det emmer af spænding, da Esther Wrobel bevæger sig uden på Domkirken. Med en konstant frygt for, at det vil gå galt, observerer vi den modige danserinde, der på legende vis indtager bygningens væg, som var det et hvilket som helst dansegulv. Samtidig lader vi os drage af den kraft og elegance, som danserne fra Don*Gnu besidder i interaktionen med en bevægelig cirkelformet scene – også kaldet The Turmoil.

bora bora esther wrobel dd
Esther Wrobel. Foto: Giulia Mameli

 

STOP!
I et spændende sammenspil giver de to optrin os en pause i hverdagen. Deres indtagen i byrummet stopper vores rutine og bremser dagsordenen for en stund. Deres brug af usædvanlige og utraditionelle scener skaber en nysgerrighed, så vi er nødt til at stoppe op og observere. Vores byrum, som vi kender det, forandres. Grænserne mellem det normale og det absurde brydes. Esther Wrobel gør det ligefrem muligt og tilladeligt at danse på byen. Der sættes et kæmpe spørgsmålstegn ved vores opfattelse af, hvad man kan og ikke kan. Med brutalitet og elegance gøres der op med vores forståelse af verden omkring os – og måske man burde inddrage dansen i denne forståelse?


DANS!
Med byrummet som scene kan vi ikke længere som publikum skjule os. Vi bliver synlige for hinanden og de dansende. Vores reaktion kan ikke gemmes væk på samme måde, som sad vi gemt i skjul af publikumsmørket. Vi kan tale med hinanden og lytte til hinanden, mens hele optrinnet finder sted. Især i Don*Gnus Work-in-progress: N.A.R.G – North Arena Rumble Game kommer vi helt tæt på. Så tæt på, at vi nærmest per automatik følger The Turmoils svingende bevægelser med kroppen. Vi bliver nødt til at danse med.

STOP! DANS! Og lad dansen danse sig ind i din hverdag!

 

Bora Bora narg dongnu1
N.A.R.G., Don*Gnu. Foto: Bora Bora

 

bora bora esther wrobel dd


Esther Wrobel. Foto: Giulia Mameli

 

FAKTA

STOP! DANS! er dans i byens rum.

Bora Bora fejrede Dansens Dag den 29. april ved at tilbyde gratis dans i byrummet til alle byens borgere.


Bagom STOP! DANS!

N.A.R.G af Don*Gnu
Don: Jannik Elkær
Gnu: Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Idé, directing, koreografi: Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen, Christoffer Brekne
Performer: Helene Brøndsted, Simon Beyer-Pedersen, Petras Lisauskas

Don*Gnus Work-in-progress: N.A.R.G – North Arena Rumble Game er forberedelsen til en forestilling, der vil finde sted i efteråret på Bora Bora.


Taking Space #3
Performer/koreograf: Esther Wrobel
Musiker/komponist: Nikolaj Rosengreen Pedersen

 

Info: Bora Bora

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top