Plum Wine, Highway, Lemon. Hvordan er det at dø? Er der stilhed i døden? Flagrer vi blot bort som et røgslør... og så ingenting... ingenting... bare borte...

af Anneli Olesen (kulturformidler; kunstner)

 

plume 650
Foto: Jakob Stage

 

Jeg vælger at gå baglæns i mit valg af ord, når jeg skal skrive om denne “rejsen i efterlivet”, for når jeg sidder der på bænken med solens gyldne stråler, som stille dør ud og med glidende berøring stryger de døde sjæle over skuldrene. Dansekapellet, så er det som om, at min krop endelig – efter en lang dødskamp – har fået sjælefred og lettet har sluppet taget og nærmest er afmattet. At dø er en kamp for at dø...! Forestillingen sætter tanken i gang om, hvordan man selv opfatter efterlivet...

Mute Comp. Physical Theater er kendt for deres eksplosive og aktive dans (action dans), der griber, river, raser og krænger menneskets sjæl ud på vrangen. Danserne kæmper til det yderste, på grænsen til det smertefulde.


Plum Wine, Highway, Lemon
I forestillingen PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON portrætteres menneskets dødsritualer og hule sider i humoristisk grimhed, og gruen forener æstetisk skønheden i dødsøjeblikket. 

Forestillingen foregår i tre akter i Dansekapellets sorte teatersal med det smukke ovale kapel og urnemindehaven.

I forestillingen undersøger dansere og musikere dødens mange nuancer, og der kæmpes med dødens dæmoner, sjælestjælere og livsuddrivere. For der er så uendeligt mange måder at bringe kroppen ud på dens sidste rejse til den anden side. En side vi ved så uendeligt lidt om.

 

plume 650 midtFoto: Jakob Stage


3. akt – We are the sperm, the glory of the universe...
Kasper Ravnhøj indleder forestillingen med en speed tale om menneskets gyldne gang på jorden og selv sammes deroute forenet med og i jorden. Han taler som en prædikant og går hastigt henover scenegulvet, mens han favner os med sine insisterende håndtegn.
Koreografisk bevæger vi os igennem et utal af dødsbilleder. Hastigt og med Mute Comp.’s karakteristiske, noget nærmest akrobatisk og hæsblæsende dans. Dét, jeg er vild med i deres koreografier, er deres unikke evne til at vende vrangen ud på sig selv, bruge hinandens kroppe som springbræt mod gulvet og så lydene i kroppen som udtryk.


Dødens ansigt...
Hvordan ser døden ud, når den er så tæt på, at den ser os i øjnene. I Mute Comp.’s forestilling må det være en kamp til døden. For kamp er det. Det går ikke stille for sig at dø. Der kæmpes, strides eller nægtes at dø!! Døden er dramatisk, lidenskabelig og grim. Og danserne kæmper med sig selv og hinanden i disse dødsbilleder.

Som parret i det sorte festtøj, der danser den “sidste” skæbnesvangre kærlighedsdans, før døden tager dem – og er det Hamlet, vi møder med vanviddets grimasser, der frådende spyttes ud under den tindrende krone, og krigerne der med sværdet højt hævet slagter alle på slagmarken i dødens makabre dans.

Selvmorderens balancegang i det vægtløse fald mod jorden. Vi ser det som slowmotion, mens sandsække i bragenes dump falder med tunge klask mod gulvet. Kroppen svæver lydløst, som om den er kommet for sent til sin egen død og blot venter på det ultimative endelige.

Livet suges ud i vindmaskinens brølen, trommerne driver sjælen ud, og rituelle stemmer følger sjælen på vej til det næste liv, der skal leves!!

Der er ingen, der sover stille ind.


2. akt – Koreansk rumklang i kapellets afgangshal....
I Dansekapellets ovale lyse rum sidder fire koreanske musikere og spiller på klassiske koreanske instrumenter. Musikken virker på en måde melankolsk, zenagtig, meditativ og klagende. Klangen er som sorgsmerten, som må råbes ud. Sorgen i sjælen som skriger de levendes hilsen ud gennem tonernes gråd.


1. akt.  – Færøsk salmesang til lyden af 1000 ånder, der ånder ud...
Stilheden af fødder der går knasende over gruset til urnehaven i kirkegården, fuglene fløjter sørgmuntert melodier i grønne trækroner, og der er en stilhed af luft mellem kroppene.

Den færøske sangerinde og performer Anna Katrin Egilstrøð synger med en sprød lillepigestemme. Lydbølger fra radioen, en færøsk salme, frembringer en smuk sørgmodighed og fred.

Rundt om det firkantede bassin med stille spejlblankt vand ligger hundrede af døde plastfisk. Og mens de sidste livsklask af halens “flap flap flap flap” fortoner sig, forplanter salmesangen sig i urnernes skjul, som ekko af livet.

Vi er stille, taler ikke, af respekt for de døde – endelige døde.

Begyndelse eller slutning... Det kunne komme ud på ét... Jeg valgte at vende tilbage dertil, hvor sjælen valgte at ligge.

 

plume 650 slut
Foto: Jakob Stage


En færøsk sangkvinde og fire sydkoreanske musikere
Den sydkoreanske komponist Won Il har komponeret musikken til PLUM WINE, HIGWAY, LEMON. Musikerne spiller på traditionelle sydkoreanske instrumenter, gulvharper og strengeinstrumenter som ligner violiner og trommer i varieret form. Musikken er en blanding af traditionel musik og moderne musik, og det hele er mixet sammen med det melankolske nordiske og meditative asiatiske og det rituelle. Musikkens klassiske og moderne blanding rammer danserne ind i en tidsboble af dødebilleder. I alle kulturer følges døden på vej med musik eller lyd (klagesange). Det kan være stille, larmende, indadvendt, udadvendt.

Den færøske sanger og performer Anna Katrin Egilstrøð´s fine blide og skarpe lillepigestemme forsvinder ofte som stille gisp i luften, Som om døden vil sluge hendes stemme og bringe den med sig som efterklang af livets sidste ånde.

Det siges, at det sidste mennesket mister i døden, er hørelsen.

 

FAKTA:

PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON
med Mute Comp. Physical Theater

Spilleperiode: 3. – 14. juni
Spillested: Dansekapellet

Info: Mute Comp. Physical Theater

 

Stort internationalt cast
PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON opføres af et stort internationalt cast fra Sydkorea, Færørene, Island, Finland, Grækenland, Norge og Danmark.

Koncept og koreografi:
Kasper Ravnhøj og de medvirkende

Komposition:
WON IL, sydkoreansk komponist og dirigent og Anna Katrin Egilstrøð, færøsk komponist og sangerinde.

Dans:
Kasper Ravnhøj, Noora Hannula (FIN), Julie Rasmussen (NO), Stefanos Bizas (GR) og Elin Signý Weywadt Ragnarsdóttir (IS).

Live musik: Anna Katrin Egilstrøð (FO), Park Kyungso (gayageum), Kim Yonghwa (haegeum), Lee Aram (daegeum) og Ko Myungjin (percussion )(KR).

Scenografi:     Johan Kølkjær  
Lysdesign:    Michael Breiner
Lyddesign:    Ask Kæreby
Dramaturg:    Anne Hübertz Brekne
Produktionsleder: Mette Hornbek
Administration og PR: Ulla Katrine Friis

PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON er en del af teaterfestivallen CPH STAGE, som løber fra 11.- 22. juni, 2014

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top