Her kan publikum blandt andet nyde koreografier af Robotdrengene og Stephanie Nguyen, der har optrådt med selveste Madonna.

af Pia Stilling (cand.mag.)


Hip hop er for længst blevet en velkendt og vellidt form for dans på de danske teaterscener. Bellevue Teatret har i samarbejde med koreograf Anja Gaardbo initieret festivalen DANCE, der vil præsentere det ypperste indenfor hip hop i Danmark lige nu.

Der bydes på funk, jazz-funk, popping med meget mere fra de seks koreografer, der bidrager til aftenen, så det bliver to aftener, der viser bredden i hiphoppen. Der bliver fra arrangørernes side lovet ”afsindig smittende danselyst og uendelig begejstring for dansens mangfoldige udtryk”.


dance
Anja Gaardbo

Initiativtager til festivalen Anja Gaardbo har i en årrække haft sin egen danseskole på Nørrebro og starter til efteråret en talentskole for unge mellem 13 og 17 år. Derudover er Anja Gaardbo en ofte brugt koreograf på de københavnske teaterscener og har koreograferet til diverse teaterkoncerter og har fået det ypperste ud af både skuespillere og performere. Hendes søster Sarah Gaardbo står i spidsen for en et-årig danseuddannelse og bidrager også til aftenen.


Robotdrengene
Robotdrengene Jeppe Thybo & Nick Johnsen begejstrede den danske befolkning i 2008, hvor de vandt finalen i Talent. Siden har de udviklet deres talent og har nu en international karriere. Det er et scoop for Bellevue Teatret og Anja Gaardbo at have dem med.


Toniah Pedersen
Toniah Pedersen har været i hiphop verdenen helt tilbage til sidst i 1980-erne, hvor gruppen Out of Control huserede. Hun har arbejdet med internationale navne som Maru J. Blige, Lenny Kravitz, Backstreet Boys, og Sugababes.  Det bliver spændende at se, hvilke cool moves hun og Marvin Spahi har i ærmet til publikum.


Stephanie Nguyen
Stephanie Nguyen er en eminent danser og har blandt andet vundet hiphop konkurrencen Just debout i Frankrig i 2007, hun har optrådt siden hun var 10 år gammel, og i 2012 var hun med Madonna på verdensturné som danser!!


dance fakta
FAKTA:

DANCE – Hip Hop festival på Bellevue Teatret

Spilleperiode: 19. og 20. juni kl. 20
Spillested: Bellevue Teatret


Ung: 110 – øvrige 160 kr.

Koreografer: Anja Gaardbo, Robotboys, Toniah Pedersen & Marvin Spahi, Stephanie Nguyen, Sara Gaardbo, m.fl.

Dansere: Marvin Spahi, Tobias Ellehammer, Stephanie Nguyen, Aleandro Karipidis, Jeppe Thybo & Nick Johnsen, Rico Ebenizer Coker, Bobby Atiedu, Philip Stilling, Olivia Anselmo, Gabriela Olmedo, Nafi Lisa Gravesen, Tone Reumert, Sinan Spahi, Nicky Andersen, Maria Ciccolini, Martina Hindberg Enevold, Marluze Da Cruz, Anne Sofie Trangeled Larsen, Asta Gaardbo, Issam Talib, Troels Gråkjær – og mange flere!

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top