Samuel Gustavsson og Niclas Stureberg ledte mursten, en metallisk kugle og ikke mindst publikum trygt gennem en opdagelsesrejse i et afdæmpet, fantasifuldt, nycirkusunivers under forestillingen Quiproqou.

af Maja Holtze (stud.mag.)


quiproque 0Jordnære illusioner
Der var ikke overdreven ”hep-hey!” over Rapid Eyes nycirkusforestilling, Quiproqou, der blev genopsat inder CPH Stage Festivalen på Republique. En black-box scene, jordfarvede kostumer, bare tæer og beskedne rekvisitter prægede forestillingen, som ifølge programmet sætter spørgsmålstegn ved, om den frie vilje eksistere.

Et endegyldigt svar tror jeg ikke, de to stumme performere kom frem til. Men de udfordrede og overraskede vores forestillingsevne, når materialerne kom til live under deres rolige greb.


Enkle virkemidler
Et kvadratisk trægulv, der var synligt fra publikum kom ind, viste sig at være udgjort af mange forskelligformede dele. Løftede man en låge op, kunne man træde på gulvet under den, og pludselig måtte en ny låge åbnes, for at man kunne komme videre i systemet. Efter at være kommet igennem labyrinten, ændredes spillereglerne. Hvad hvis jorden er giftig? Så udgør træpladerne pludselig et helle – sikre øer man kan gå rundt på, for at undgå at ende i det ukendte. Men pas på, de ikke får deres eget liv! Pladerne kunne også blive til flyvende tæpper, man måtte halse (og valse) efter i flydende former.


Venskabelig dril
En lille, metallisk kugle spillede en stor rolle. Sturebergs fingerfærdigheder forbavsede Gustavsson såvel som publikum, når de tryllede bolden væk og frem igen inden for få sekunder. Publikum grinede imponeret med. 

Deres roller etableredes. Ikke som et over-komisk Gøg og Gokke-agtigt makkerpar. Ej heller en good cop–bad cop forening. Men nærmere en venskabelig granskning af materialerne omkring dem, hvor de tydeligvis hver har sit talent. Kuglens forsvindingsmagi var ikke på bekostning af den ene kammerat, for kort efter, blev den andens egenskaber stillet til skue.


Hverdagsmagi
Og denne anerkendende synergi medvirkede til et utroligt flow. Det betød, at forestillingen flød naturligt og behageligt for vores øjne, som undervejs blev snydt af tricks og illusioner. Der var ikke indlagt klassiske cirkus-pauser til anerkendelse og applaus. Det sære, voksne makkerpar rystede tricks ud af ærmet lige så naturligt, som publikum sidder stille og kigger på. Eller dansere bevæger sig henover scenen.

Spørgsmålet om, hvorvidt vi kan blive manipuleret til at udføre handlinger, vi ikke selv har valgt, synes underordnet i et univers, der eksperimenterer med, hvilke følelser det afføder at lege; at tingene tager over; at materialer kommer til livs under håndtererens hænder. Svaret er op til den enkelte beskuer, men der lød konsensus blandt publikums imponerede udbrud om, at det gør tilværelsen væsentligt sjovere.

 

quiproque 2
Quiproque af Samuel Gustavsson. Foto: Markus Hofmann

 

FAKTA:

Quiproque spillede under CPH Stage Festivalen på Republique den 11. - 22. juni

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top