Premieren på John Neumeiers nye ballet, Tatjana, den 29. juni på Hamburg Oper markerede starten på dette års Hamburger Ballettage. John Neumeier har selv stået for både koreografi, kostumer og scenografi.

af Pia Stilling (cand.mag.)


Det er næsten 50 år siden, John Cranko skabte sin ballet Onegin til Tchaikowskys musik til operaen Eugen Onegin, og det er med stor respekt for dette værk, at John Neumeier har konkluderet, at tiden på trods heraf er moden til et nyt værk inspireret af Alexander Pushkins versroman fra 1833. Crankos ballet er i øvrigt en del af Hamburger Ballettage, så er man heldig, kan man få lov at sammenligne de to værker.

 

tatjana 2
Tatjana. Hamburg Ballett. Koreografi: John Neumeier. Foto: Holger Badekow



All in
John Neumeier er gået all in. Han har naturligvis koreograferet balletten, han har skrevet librettoen, ligesom han har scenograferet og skabt kostumer. Musikken har han bestilt hos russisk fødte Lera Auerbach (f. 1973). Neumeier har arbejdet med Lera Auerbach ved tidligere lejligheder, senest omkring hendes musik til ”Den lille Havfrue”, som Neumeier skabte til Den Kongelige Danske Ballet i 2005 i anledning af 200 året for H.C. Andersens fødsel. Neumeier har været begejstret for samarbejdet med Auerbach, fordi verseromanen om Eugen Onegin er en del af den russiske folkesjæl, og Lera Auerbach kan da nærmest også hele teksten udenad og har som de fleste russere en mening om den. At samme Auerbach ud over at være komponist har en kandidatgrad i sammenlignende litteraturvidenskab fra Columbia University og i 1996 blev årets digter i det internationale Pushkin selskab har nok bidraget til hendes indsigt i Pushkins versroman.

Dostojewski om Tatjana

”Tatjana er et stærkt menneske, der står med fødderne solidt plantet på jorden. Hun er dyb på et helt andet plan end Onegin og selvfølgelig også klogere end han. Hun aner allerede gennem sit fine sind, hvor sandheden befinder sig, og hvori den består. Måske havde det været bedre, hvis Pushkin havde opkaldt sin roman efter hende ”Tatjana Larina” og ikke efter ham ”Eugen Onegin”, for hun, ikke han, er historiens helt.”
(Fjodor Dostojewski)


Tatjana
John Neumeier har fulgt Dostojewskis tankegang og gjort Tatjana til hovedpersonen i sin ballet. Hun er den, der udvikler sig mest gennem fortællingen, og som bruger både hjerte og hjerne.

Man skal have tungen lige i munden, når man er vidne til en ballet af Neumeier, og denne er ikke en undtagelse. Han er en person, der tænker over indholdet af sine værker, og han kræver noget af sit publikum.


tatjana hojHandlingen
Meget af balletten foregår i Tatjanas fantasi, hvor fiktive figurer fra de bøger, hun læser, optræder. Desuden foregår handlingen over mange år. Tatjana vokser op på landet i Rusland og er drømmeren og outsideren i familien. Hendes søster Olga og komponisten Vladimir Lensky er gift (i bogen er Lensky digter). Hans ven, den overlegne verdensmand Eugene Onegin fra storbyen, kommer på besøg hos Olga og Tatjanas mor. Han finder alle bondske. Den kejtede, unge Tatjana betages af ham. Hun skriver et brev til ham og erklærer ham sin kærlighed, men Onegin afviser hende ved et selskab, endda på hendes navnedag. Senere på dagen flirter Onegin åbenlyst med Olga. Lensky udfordrer Onegin til duel. Duellen ender med, at Lensky bliver skudt. Mange år senere, hvor Tatjana er gift med fyrst N, dukker Onegin tilfældigt op ved et bal, hvor Tatjana og hendes mand er værter. Historien vendes om, for nu er Onegin sanseløst betaget af Tatjana og skriver et kærlighedsbrev til hende. De mødes. Hun tilkendegiver, at hun elsker ham, men at han må gå.


Scenografien hos John Neumeier
Scenografien er enkel, symbolsk og refererer til Pushkins tekst. Midt på scenen er en drejende trækonstruktion, hvor vi enten ser Onegins værelse, Tatjanas barneværelse med hendes elskede legetøjsbjørn og senere hendes soveværelse som voksen og endelig Lenskys arbejdsværelse, hvor han komponerer musik ved klaveret. Tatjana sidder og kigger ud af vinduet skabende sit indre fantasiliv, der er kommet til hende gennem de bøger, hun har læst. Lyset falder nærmest Hoppersk på hende, som hun sidder der, og det kan ikke være noget tilfælde. På bagtæppet aner man birketræerne. Både bjørnen og birketræerne figurerer i Tatjanas drøm fra Pushkins tekst.

Tatjana har tre romanfigurer, der følger og guider hende gennem hendes liv. Gennem lyssætningen fremstår de tre dansere blegere og mere skyggeagtigt end, hvis de havde været virkelige personer.

Gennemgående i balletten hænger som et damoklessværd duellens to sekundanter, helt klædt i sort. Duellen er ballettens omdrejningspunkt. Den kostede tragisk Lensky livet og har bibragt Onegin et liv, hvor tanken om den aldrig slipper ham.


Danserne
Spædlemmede Helene Bouchet dansede hovedpartiet som Tatjana. Hun evnede gennem forestillingen at gennemgå en forandring fra at være en uskyldig, naiv og landlig pige til en moden, lykkelig kvinde, gift med sin fyrst N alias bjørnen fra hendes barndom og hendes drøm. Hele balletten bevæger sig mellem den symbolske drømmeverden og den virkelige. Bjørnen eksisterer i Tatjanas drømme og har fulgt hende. Hun ved, hun kan stole på den.

Carsten Jung personificerer bjørnen fra Tatjanas drømme. Han værner hende ved at skærme hende med sin pels. Jung danser også Tatjanas mand, den sympatiske og velhavende fyrste N. Neumeier har til Tatjana og Fyrsten skabt en pas de deux, hvor deres trygge samhørighed lyser ud af dem, mens dansen mellem Tatjana og Onegin er anderledes lidenskabelig og nærmest asymetrisk.

Eugen Onegin blev på premiereaftenen danset af superslanke Edvin Tavazov, og han var på en gang farlig forfører uden samvittighed og totalt fortabt, da han indser, at Tatjana ikke giver efter for hans tilnærmelser.

Alexandr Trusch dansede Vladimir Lensky og var i sin kærlighed til den musik, han komponerer ved klaveret og kærligheden til sin Olga ikke til at stå for. Trusch har en stamina og en utrolig springkraft, når han springer over Onegin i et splitspring eller over det store spisebord hjemme hos Tatjanas mor.


Tidløst og moderne værk
John Neumeier har med sit nye værk skabt et tidløst og moderne værk af Pushkins klassiske historie. Det er genialt set at gøre Tatjana til fortællingens hovedperson, for hun er den, der har indsigt, hjerte, empati og fantasi. Tatjana elsker Onegin, men har ingen intention om at redde ham.

John Neumeiers trinsprog er neoklassisk, og der skæres ind til benet, så kun det væsentlige er tilbage. Der er overraskelser i koreografien. Hvor man venter en tourneret fod, er den pludselig flekset. Pludselig slår Lensky vejrmøller i stedet for at lave pirouetter. Herligt at John Neumeier har skabt et nyt friskt værk om Tatjana og Onegin til Lera Auerbachs nykomponerede klassiske musik.

Og der er herligt megen dans gennem værket. Hamburg Balletten er over en kam mega veldansende.

 

tatjana 1
Tatjana. Hamburg Ballett. Koreografi: John Neumeier. Foto: Holger Badekow

 

FAKTA:

Tatjana
med Hamburg Oper

Koreografi, Scenebillede og kostumer: John Neumeier
Musik: Lera Auerbach
Musikken er skabt til såvel Hamburg Balletten som til Stanislavsky og Nemirovich-Danchenko Musik-Theater, Moskva,
Musikalsk ledelse: Simon Hewett
Philharmoniker Hamburg

Info: Hamburg Balletten

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top