De vidunderlige kvinder med svulstige barme og hvepsetaljer slentrede rundt blandt publikum i deres glitrende kjoler. I bedste pin-up-stil med cigaretrør i den ene hånd og champagne i den anden. Vi blev sendt tilbage i en tid, hvor fjer, glimmer og glamour fyldte scenegulvet, og hvor strip indgik som et pirrende element.

af Vera Løvø Giver (stud.mag.). Fotos: Caroline J


Showet er blevet markedsført som ”en eksperimenterende legeplads, hvor dramaet, satiren og erotikken er i højsædet”. Og det glædede jeg mig til at opleve. Hvis showet, som det forinden lovede, var en ”ajourføring af den traditionelle Burlesque”, var jeg på forhånd tændt.

Neo-burlesque showet på RADAR var da også meget fri i sin fortolkning af begreberne. Nok også for fri, med alt for løse rammer.

 

neo burl 3
Neo-burlesque på RADAR. Foto: Caroline J


Selve showet
Ordet Burlesque stammer oprindeligt fra det italienske ord Burla, som betyder en joke, ofte oversat til ”en grovkornet-” eller ”plat form for komik”. Neo-burlesque er en videreførelse af denne tradition, og udvider sin brug af forskellige kunstneriske stilarter, og kan indebære alt fra strip, digtoplæsning, teater til moderne dans. Altså er neo-burlesque mere fri, men stadig med fokus på erotikken og forførelsen. I Burlesque skal strip mere tages som et pirrende element i sig selv, og som en del af performancen, end det handler om selve det seksuelle aspekt.


neo burl ny
Temaet: køn, identitet og forførelse

En kvinde med en hestemaske på hovedet fremførte en næsten ti minutter lang dans/rystebevægelse/performance, hvor hun til sidst afklædte sig sin kjole. Bizart, ja ganske vist, men desværre så langt, at da forundringen havde lagt sig (i øvrigt ganske hurtigt), meldte kedsomheden sig.

Der var en enkelt mand med i showet. Og vi blev da overraskede, da han trådte ind på scenen. En flot, nøgen mand. Han gik i gang med at danse, hoppe rundt og lege med sine underdele på en måde, hvor han på nogle tidspunkter fremstod som en kvinde og andre som en mand. En hvid paryk skulle også inddrages, og showets tema køn, identitet og forførelse blev for første gang tydeligt. Men det var stadig problematisk.

Det andet element, hvorved man kunne se temaet udtrykt, var sidste performance, hvor Miss Stella Starlight fjernede make-up, kjole og paryk på scenen, på hvilken måde det blev tydeliggjort, at Miss Stella Starlight var en mand. Et sjovt påfund og en god afrunding på et tema, der desværre slet ikke var gennemgående nok.

 


Neo-burlesque på RADAR. Foto: Caroline J
neo burl 1

Nøgenhed
De sidste fire danseforestillinger, jeg har set, har indebåret nøgenhed. Og jeg spørger nogle gange mig selv: hvorfor skal vi være så nøgne? Hvad stiller denne nøgenhed egentlig af krav til performancen?

Antonin Artaud (fransk dramatiker, poet, skuespiller og instruktør; 1896-1948) introducerede begrebet ”grusomhedens teater” i 1930’erne, som er et udtryk for dét at udføre uvante handlinger på scenegulvet, der skulle overskride grænser og ruske liv og lidenskab i scenekunsten.

Dengang kunne man nok tale om nøgenhed på scenen som en chokeffekt i sig selv– men holder den stadig i dag? Eller hænger vi blot fast i en gammel idé, der nu til dags bryder grænser, men blot uden den ønskede chokeffekt?

Nøgenhed er jo ikke længere en sjælden forekomst, så det synes i hvert fald for mig nødvendigt at spille på andet end blot nøgenheden; give den en ny dimension, hvis man skal kunne bære det i dag. Det var i hvert fald den følelse, jeg sad med, da denne nøgenperformance blev fremført til Neo-burlesque showet.


Når showet ikke var i gang
Billetten til showet indebar en velkomstdrink. Som både aftenens værtinde, drag queen Miss Stella Starlight, og entré-kvinden, Rita Hayworth, påpegede, er ”et fuldt publikum det bedste publikum” til Burlesque.

En anelse skuffede blev vi dog, da velkomstdrikken bestod af et champagneglas med blot en lille smule Asti i bunden. Vi blev endvidere opfordret til at gå op i baren for endnu en drink, når som helst i løbet af aftenens forestilling. Men eftersom salen var lille, og stolene var presset meget tæt sammen, var dette en umulig opgave. Hvis ønsket var at skabe en løssluppen stemning – og give publikum fri adgang til baren – så var det ikke til at begribe, hvorfor publikum ikke var blevet placeret ved små caféborde i stedet for på lange, trange rækker.

Idéen med at lade performerne slentre rundt blandt publikum, også når de ikke er på, er god. Netop for at bibeholde burlesque-stemningen samt atmosfæren fra en helt anden tid end vores egen. Men igen virker det ikke autentisk og gennemført, netop grundet hele opstillingen af stolene og barområdet.


neo burl 1 2
Begrænset løssluppenhed

Idéen er god: At lave en burlesque-aften er et super initiativ og vil uden tvivl trække publikum til – neo eller ej. Men det var desværre tydeligt, at showet ikke helt kendte sin egen retning; hvad det egentlig ville med sig selv, med både rødder i den traditionelle Burlesque, en idé om nøgenhed som et chok og samtidig en absurditet, repræsenteret ved en form for moderne dans.

Desuden er absurditet ikke en undskyldning for at lade en performance vare dobbelt så lang tid, som den kan bære.

Vi blev opfordret til at slå os løs og til at lade os forføre – men denne løssluppenhed var hele tiden begrænset af mangelfulde omstændigheder. Hvis det stod til mig, skal et glas champagne fyldes ordentligt op. Hvis gæsterne bliver opfordret til at gå op i baren, skal de rent faktisk have adgang til baren.


Neo-burlesque – eller en parodi?
Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg skulle forvente, da jeg skulle ind og opleve Neo-burlesque på RADAR den 4. september under Aarhus Festuge. Men aftenen formåede desværre ikke at indfri forventningerne, til trods for de smukke mænd og kvinder.

Men jeg håber dog, at teamet vil arbejde videre på sin Neo-burlesque, og så skal jeg nok give dem en chance til – jeg ville dog elske et burlesque-show, der var i stand til at få mig til at glemme tid og sted.

 

FAKTA:

Burlesque ifølge Wikipedia:
”Burlesque er oprindelig betegnelsen for en ”grovkornet” komedie som karikerer og imiterer litteratur og musik på en seksuel afslørende vis.

Da Burlesque kom frem tilbage i 1860'erne var burlesqueshows en kombination af satire, performance art og voksenunderholdning. Siden er genren blevet synonym med betydningen ”overdrevent komisk”, ”løssluppen” eller ”fantastisk”. Ordet burlesque betyder egentlig ”op og ned” og genren handler ofte om at vende sociale normer på hovedet. Betydningen kan ligeledes hentes fra det italienske ord ”burla”, som betyder spøg.

Burlesque slog først rigtigt igennem i 1900-tallet med navne som Josephine Baker, Mae West og Marlene Dietrich.

I dag er burlesque betegnelsen for en seksuel niche i revygrenren, som er mere udfordrende end traditionelle vaudeville og varietéshows. I dag er den mest kendte burlesque performer Dita von Teese, som bl.a. er blevet kendt for at danse i et kæmpe stort martiniglas. Burlesque forveksles ofte med striptease, men til forskel handler burlesque ikke om selve afklædningen, og performeren er tildækket på underliv og brystvorter.

I sin moderne form er burlesque en kombination af showdance, striptease, stripfitness, performance art/teater eller bare Burlesque Dance og er ofte betegnet som ”Neo burlesque” (nyburlesk).”

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top