I sin nye dansesolo MULD viser Anders Christiansen med enkle rekvisitter og stor opfindsomhed, at vores verden er besjælet af fortid. Han formidler på poetisk vis og med Jørgen Tellers elektroniske lydside en idé om, at verden ikke kun er nutiden lige her og nu, men også det vi kan huske eller har fået fortalt.

af Iben Maria Hammer (underviser; kulturskribent)

 

muld 1
MULD af Anders Christiansen. Foto: Christoffer Askman


De enkle rekvisitter består af plastikstole, der bæres tungt om benene, i armene og på nakken, som vores forfædres arv eller andet historisk gods eller ses spredt rundt med plastikbenene i vejret som lavaformationer, sløret af den damp, der langsomt bølger henover dem, mens isbræers rumlen høres i baggrunden.

Anders Christiansens forestilling handler om fortiden som en underliggende energi, der rumler under overfladen. Hans bevægelser er lange og langsomme, han minder om en signalmand, der i slowmotion peger både tilbage til fortiden og i retning af fremtiden. Snavsede elektroniske lyde som en nål på papir, en seismograf, høres.


Civilisationen med kummefryser og flyttekasser
Væltede stole, der også kan ligne en ren slagmark, sættes én efter én på række og bringer os tilbage til civilisationen med kummefryser og flyttekasser. Han lægger øret mod jorden og hører høje lyde som en hakke i jorden. Han skubber fryseren omkring og åbner den. Den er fyldt med muld, som han skraber ud for så at vende fryseren på hovedet og hælde det hele ud.

Han tømmer tunge flyttekasser fyldt med muld. Også hans papkasser eller bagage vil engang høre fortiden tid. Man vil som Anders Christiansen kunne trække et headset op af mulden, svinge det, så det laver høje lyde og puste jorden væk. Til arkæologens udgravningsredskab hører også den mikrofon, han har om halsen. Med den undersøger han hørligt alt, hvad han graver frem, så de skrabende lyde bliver en del af lydsiden.

 

muld 2
MULD af Anders Christiansen. Foto: Christoffer Askman


En lille museumssamling
Han finder en lille museumssamling af ting. En knogle, en bil og en æske, hvis elastik laver lyde, som sikkert kan samples. En mobil, et ur og en nøgle og en meget lille stol, som placeres i det store jordlandskab. Med knoglen bringes vi tilbage i tiden. Vores artsfælle er nede på alle fire som i et bederitual, står i en bredstående stilling som en jæger eller ligger på siden som et fældet dyr.

Forestillingen er meget billedskabende og én af de scener, jeg bedst kan lide, er der, hvor han tager metalæsken og sværter sig sort i ansigtet. Mikrofonen hænger helt nede i æsken, så den handling, der både minder om en barbering til hverdag og et helt andet stammeritual, får en kraftig både overraskende og triviel lydside.


Opvågnen fra kunst til virkelighed
Med hud som mørkt læder og en lang paryk på møver han sig omkring i mulden til dybe vibrerende baslyde, indtil han i sit ellers hvide tøj er forvandlet til Tollundmanden. Men så hører magien pludselig op, og jeg bliver tvunget til at trække på smilebåndet af den langhårede rockmusiker, der puster i mikrofonen og synger ” I wanna be loved by you” og til at krumme tæer over den folkeskolelærer, der overtager scenen, efter at parykken er taget af.

Vi hører om bønder og marker og skove før istiden. Noget der også er lagt op til i programmet, hvor man udover en koncert med Static Teller også kan komme til foredrag om den aktuelle udgravning af Københavns undergrund og de fund, der er gjort i forbindelse med Metrobyggeriet. En måske ikke helt ønsket opvågnen fra kunst til virkelighed.

 

muld 3
MULD af Anders Christiansen. Foto: Christoffer Askman

 

FAKTA:

MULD
af Anders Christiansen (stillleben)

Spillede i Dansehallerne den 20.-30. aug.

Spiller på Bora Bora i Århus den 16.-18. sept.

Info: Bora Bora og Anders Christiansen
  

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top