KASPAR af  Rapid Eye. Lyset går ud. I lang tid sidder vi i totalt mørke og stilhed. Intet sker. Er det et teknisk sammenbrud, et for langt sceneskift eller blot meningen, at vi skal sidde i mørke. Det er meningen. Vi skal sidde i mørke. I lang tid. Mørke og stilhed. Vi skal blive ét med mørket. Mærke mørket med kroppen og mærke mørkets lyde. Vi skal mærke mørket med sanserne.

af Anneli Olesen (kulturformidler; kunstner)

Det mørke som omgav Kaspar. I mørket er vi alle en ens masse. Efter lidt tid begynder man at fokusere på lydene i rummet. Skridt der slæber over gulvet, åndedrag, suk, en dør der smækker, en negl der kradser, knirken og kroppens lydløse suk. Mørket forstærker sanserne, man bliver mere opmærksom, mere nærværende. Men det er også skræmmende. Her møder vi Kaspar, i mørket.

Denne scene står stærkest i forestillingen, da den efterlader en lille bid af Kaspar i kroppen.

kaspar A 3
KASPAR. Rapid Eye. Foto: Thomas Petri

 

Kaspar Hauser (30. april 1812 - 17. december 1833 )
Forestillingen KASPAR er inspireret af virkelighedens Kaspar Hauser og den gådefulde fortælling om hans person og liv. Det meste af sit liv var han lukket inde i et lille mørkt rum, uden kontakt til omverdenen. Myte eller virkelighed, det er et mysterium…

Det fortælles, at i året 1828 kommer en ung mand vaklende ind i Nürnberg. Ingen ved, hvor han kommer fra, eller hvem han er, ej heller ham selv. Han var dårligt gående, kunne knapt nok tale og var desuden rystende nervøs for alt det fremmede omkring ham. Sollys skar ham i øjnene, og han for sammen ved den mindste lyd.

Forestillingen tager afsæt i Kaspars historie og mødet mellem menneske og samfund, mellem sprog og virkelighed. Det er omdrejningspunktet for forestillingen.

Rapid Eyes’ Kaspar er et scenisk eksperiment. Et eksperiment der igennem Kaspar undersøger menneskets isolation fra den omkringliggende civilisation.


Kaspar – et kaotisk liv
Scenografien ligger som fragmenter af et splittet tangram system, fladt, spredt ud på gulvet. Fragmenterne bliver tydeligere og mere rumlige, som forestillingen skrider frem. Døre, hjørner og billeder begynder at forme sig og visualiserer abstrakt det kaotiske rum omkring Kaspar og hans person. Kaspar er selv splittet i fragmenter.

Scenografien er som rum en medspiller i forestillingen, idet performerne bruger hinanden og scenografien til at skabe flow, bevægelse og sætte stykkerne sammen på nye måder. Intet passer sammen, alt er skævt og utilpasset. Et smukt billede på Kaspar eller på hele idéen. Scenografien bliver en ekstra person, men en inaktiv person som lader sig forme og styre af andre. Scenografien kunne også visualisere en Kaspar, som var underlig og forkert skruet sammen. Fragmenter som ikke hænger logisk sammen.


kaspar A 1
Krop, sanser og lyde
De tre performere på scenen skaber forskellige scenebilleder og fortællinger omkring Kaspar og de få erindringsbilleder, der er beskrevet om hans person. De fragmentariske bidder af hans sparsomme og isolerede liv. Et liv, som ikke er et rigtigt liv. Et frataget og berøvet liv. Et intet liv.

Forestil dig, at du bliver låst inde i et lille rum. Et rum der ikke er højt nok til, at du kan stå oprejst og kun kan kravle rundt i det. Og du befinder dig i rummet i meget lang tid, uden nogen form for kontakt med andre mennesker eller omverdenen udenfor. Og pludselig bliver du lukket ud... !

Kroppen bliver fri, men bevægelserne er hæmmede, spastiske, klodsede; som om den skal genfinde sig selv. Knæ bøjes undersøgende og med refleksfulde bevægelser, ben spjætter og hopper asynkront, hænder undersøges, munden råber som en såret dyr, og navlen undersøges med fingeren som øje.

Hele forestillingen drejer sig om mødet med sig selv og mødet med andre, og hvordan på ny at skulle skabe og genlæse sig selv som menneske. At spejle sig selv og sig selv i andre.

Forestillingen var stærkest i mørkescenen og den måde, som forestillingen brugte scenografien på i visualiseringen af Kaspar. Her skiller Kaspar sig ud fra andre danseperformance forestillinger.

 

FAKTA:

KASPAR
med Rapid Eye / Samuel Gustavsson

Spillested: Dansehallerne

Spilleperiode: 19. marts – 5. april


KASPAR
En lyd- og krops kakafoni.
Er vi blot et citat af verden omkring os, eller er der et 'jeg'? Og formes vi af omgivelserne og vores biologi, eller er vores liv blot en række af forudbestemte hændelser? Kan sproget manipulere os i så høj grad, at vi mister ”os selv”?


BAGOM KASPAR
På scenen: Tomomi Yamauchi, Samuel Gustavsson og Troels Hagen Findsen
Tekst: Thomas Lihn
Koreograf: Imre Vass
Idé og Koncept: Miguel Pelleterat, Samuel Gustavsson
Scenografi og kostumedesign: Miguel Pelleterat
Lys: Tobias Stål  


LÆS mere om de medvirkende

LÆS Terpsichore artiklen i det trykte magasin DANS (forår 2014) om KASPAR 

LÆS også artiklerne Fra eksperiment til udtryk - Dagbog fra sidelinien af KASPAR samt KASPAR - artist talk


Info om kompagniet: Rapid Eye

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top