Kameliadamen er forelskelse, svigt og begær. Følelser, der sættes på prøve. Og derfor er de to hovedrolleindehaveres præstationer og samklang af helt essentiel betydning for publikumsoplevelsen. Og hold da lige op, hvor Gudrun Bojesen og Ulrik Birkkjær sammen tager stikket hjem i dette højspændte drama.

af Susanne Trudsø (konservator; kulturskribent)

 

kameliadamen 14 15a
Kameliadamen. Den Kgl. Ballet (sæson 2014-2015). Koreografi: John Neumeier. Dansere: Ulrik Birkkjær, Gudrun Bojesen. Foto: Costin Radu


Facaden på Det Kgl. Teater prydes i denne tid af to kæmpestore bannere, hvor Gudrun Bojesen iført brun dragt, stor matchende hat og med en blomsterbuket i hånden ses som Kameliadamen. Hun er bleg og ulykkelig. Hendes elskede Armand har netop ydmyget hende, og hendes hjerte er knust. Kærligheden gør ondt. Øjnene fortæller alt.

Billedet af Gudrun Bojesen på banneret er selvsagt kun et øjebliksbillede fra den samlede handling og den kærlighedshistorie, som udvikler sig gennem balletten. Og det er absolut ikke en lykkelig beretning, men en hårdtprøvet forelskelse, der er svært forenelig med livsførelse og samfundsmoral, og derfor kræver svigt, erkendelse af egne følelser og tilgivelse. Således to yderst krævende hovedpartier som henholdsvis Kameliadamen og hendes elskede Armand.

 

kameliadamen 14 15b
Kameliadamen. Den Kgl. Ballet (sæson 2014-2015). Koreografi: John Neumeier. Dansere: Ulrik Birkkjær, Gudrun Bojesen. Foto: Costin Radu

 

Gudrun Bojesen er i titelpartiet en helt unik ballerina, der moden og med alderens tyngde ændrer sig fra den feterede kurtisane, der via oprigtig forelskelse ender sårbar og ydmyget. En skælvende stakkel, der, da livet rinder ud, erkender sin oprigtige kærlighed i livet, men også den fortid hun ikke kan fornægte. Med drenget kejtethed er Ulrik Birkkjær i rollen som Armand på en gang fuldstændig underdanig forgabt i sit livs store kærlighed, men er også den ligeværdige medspiller, da de gensidige følelser erkendes, samt den sønderknuste sjæl, der vælger den offentlige ydmygelse og først for sent forstår og modent erkender sit eget svigt. Hele følelsesregisteret gennemleves for begge parter, troværdigt og oprigtigt, med fabelagtig indlevelse, så publikum berøres helt ind i hjertekulen. Gudrun Bojesen og Ulrik Birkkjær er to store kunstnere i et unikt samspil.

Pas-de-deux’erne
Hver af de tre akter har sin grand pas-de-deux, hvor førsteaktens er Armands fuldstændige fandenivoldske forelskelse. Kravlende mod hende kaster han sig underdanigt for hendes fødder, mens hun kæmper en indre kamp, da forelskelsen spirer i hende samtidig med, at hun med den modne kvindes indsigtsfuldhed også erkender asymmetrien i en forbindelse, og derfor ud ad til virker kold og afvisende. Dog må hun afslutningsvis give efter for hans heftige bejlen, bøjer sig ned og lader hånden strejfe hans kind. Hendes signatur, kameliablomsten, placeres i hans jakkes knaphul, så han er helt ør af forelskelse med vildret hår og øjne, der spejler den fuldstændige lykkerus. Endda en lykkerus så rummelig, at hun kan fortsætte som hidtil; styrte afsted fra bal til bal, så længe han får et øjebliks kærtegn og endnu en kameliablomst mellem hendes øvrige aktiviteter som feteret kurtisane.


Kameliadamen. Den Kgl. Ballet (sæson 2014-2015). Koreografi: John Neumeier. Dansere: Ulrik Birkkjær, Gudrun Bojesen.
Foto: Costin Radu

kameliadamen 14 15 h1

 

Anden aktens sommernydelse på landet er så ganske anderledes ligeværdig. Fremprovokeret af hertugens vrede må hun vælge og erkende sin oprigtige kærlighed til Armand. Fyldt med passion og en higen efter hinandens nærvær er pas-de-deux’en to menneskers inderste længsler og en sand nydelse af tosomheden og øjeblikket her og nu, så alle, både de to elskende og publikum, kunne ønske at tiden gik helt i stå, så de lykkelige stunder med kåde rul over gulvet og høje svæv kunne vare bare lidt endnu og atter endnu en stund. To mennesker, der kun har øje for hinanden, men kun indtil den dag, hvor Armands far alias Jean-Lucien Massot dukker op og kræver forbindelsen brudt øjeblikkelig. To stærke viljer, der ikke umiddelbart vil lade sig bøje, men alligevel drages mod hinanden i en gensidig forståelse for hinandens livssyn og levevis. Og aftalen om et brud kaster den uforstående Armand ud i dyb fortvivlelse og krise.

Tredjeaktens pas-de-deux er atter længslen efter hinandens nærvær, der bringer passionerede stunder af stor kunst mellem Gudrun Bojesen og Ulrik Birkkjær. Denne gang er det hende, som længes mest og kaster sig for hans fødder, hvilket får hans knuste hjerte til at tilgive og atter nyde hendes nærvær i intim kærlighedsleg. Men kun for at opleve sig svigtet på ny, fordi hun må overholde aftalen med hans far. Endnu en afvisning driver den krænkede Armand til i desperation og for egen forfængeligheds skyld at ydmyge hende i fuld offentlighed og betale for erlagte ydelser. Men samtidig er han led ved sig selv og sin ugerning mod hende, og da han den 16. marts 1847 kommer til auktionen over hendes dødsbo får sorgen og gensynet med hjemmet ham til at segne. Og da tjenestepigen Nanina overrækker dagbogen til Armand, kan han kun tilgive alt. I ord er hendes sidste tanker og følelser så levende beskrevet, at han indser, at der kun var én, som var hendes hjertes virkelige udkårne, og det var ham.

 


Dansedrama
Det er dansedrama, når det er allerbedst, hvor man som publikum rives så fuldstændig med af præstationerne på scenen, særligt når kunstnere er så eminente som Gudrun Bojesen og Ulrik Birkkjær beklæder hovedrollerne. Og heldigvis har Den Kgl. Ballet fået massiv fondsstøtte, hvorfor de nu danser i egne kostumer, og derfor kan balletten nu indgå i det faste repertoire.

 

Kameliadamen. Den Kgl. Ballet (sæson 2014-2015). Koreografi: John Neumeier. Dansere: Ulrik Birkkjær, Gudrun Bojesen.
Foto: Costin Radu
 kameliadamen 14 15 h

 

 

FAKTA:

Kameliadamen
med Den Kgl. Ballet

John Neumeier er en af ballethistoriens største. Han har ofte givet sig i kast med verdenslitteraturens klassikere, og her altså Alexandre Dumas' udødelige historie Kameliadamen fra 1848. Ligesom i Romeo og Julie formår Neumeier i Kameliadamen at fortælle en intens og følelsesladet historie med et trinsprog, der kræver stor indlevelse og dramatisk kunnen at forløse på scenen.


Spilledage:
Oktober: 4/10, 8/10, 9/10, 10/10, 14/10, 22/10, 31/10

Info: Det Kgl. Teater

LÆS også... meget mere om John Neumeier og Kameliadamen:

* Susanne Trudsøs artikel "Kameliadamen - sider i en dagbog", publiceret i det trykte magasin DANS (forår 2012), s. 4-9

* "Kameliadamen", en billed- og tekstreportage af solodanser Ulrik Birkkjær og fotograf David Amzallag, publiceret i det trykte magasin DANS (efterår 2012), s. 28-35

* Pia Stillings artikel "Kameliadamen i tid og tolkning", publiceret i PR magasinet (udgivet nov. 2012, s. 68-73)

* Pia Stilings artikel "Kameliadamen: København versus Hamborg", publiceret i Terpsichores trykte specialudgivelse Neumeier Special: Neumeier & København (44 sider om John Neumeier; redigeret af Susanne Trudsø, Pia Stilling og Marianne Worm; udgivet juni 2013; s. 26-27).

 

 

 

 

 

 

 

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top