En helstøbt aften på Det Kongelige Teaters Gamle Scene med Sylfiden i sort-hvid regi og homoerotiske undertoner og en stram, renset Etudes – alt sammen akkompagneret af et velspillende kapel.

af Pia Stilling (cand.mag.)


Balletmester Nikolaj Hübbe har foretaget drastiske valg i sine opsætninger af August Bournonvilles klassikere. Dem balletpublikummet elsker og identificerer med Den Kongelige Danske Ballet. Han har været omkring Napoli og Et Folkesagn, men har hidtil selv sagt, at han ikke mente, han kunne tilføre Sylfiden noget. Det var tilbage i 2005, hvor den 3. Bournonville festival blev afholdt.

 

sylfiden 2
Sylfiden. Det Kgl. Teater, sæson 2014-2015. Dansere: Alban Lendorf som James, Alexandrea Lo Sardo som Sylfiden. Foto: Costin Radu

 

Hübbes udgave af Sylfiden
Hübbe er nu kommet på andre tanker, så lørdag den 25. oktober 2014 oprandt repremieren på Hübbes udgave af Sylfiden. Det er med nye kostumer, ny scenografi og en helt ny Madge. Madge er ikke en heks, han er en mand, der vil have krammet på James, og det får han i den grad.

Koreografien er der ikke lavet om på, og musikken er stadig Herman Severin Løvenskiolds iørefaldende og romantiske. Til gengæld er der scenografisk og kostumemæssigt skåret helt ind til benet. Bente Lykke Møller står for denne side af sagen, og hun havde ikke set Sylfiden, før hun fik tilbudt opgaven med at lave ny scenografi. Hun bærer således ikke hele Sylfidens fortid med i bagagen, og selv om hun har været ydmyg over for sit opdrag, har hun sagt fra over for en ny malet bøgeskov. Bente Lykke Møller er ikke til farver, så mændene er stadig i kilt, men de er ensfarvede sorte. Pigerne er i grå og sorte tunge amishagtige kjoler med dertil hørende forklæder. Det kække og muntre er ikke i højsædet i denne udgave.

Vi er dog stadig i Skotland, og skorsten, James´ stol og Sylfidens vindue er bevaret. Vinduet sidder i midten af scenens bagvæg, og når hun dukker frem, er hun som altid et drømmesyn. Hun ligner sig selv Sylfiden, men hendes lange tutu er mere gennemsigtig end sædvanligt. Bondestuen er grå og minimalistisk.

 

sylfiden 5
Sylfiden. Det Kgl. Teater, sæson 2014-2015. Danser: Susanne Grinder som Sylfiden. Foto: Costin Radu

 

Historien er, som vi kender den
James og Effie skal giftes, og på deres bryllupsdag dukker et yndefuldt væsen, Sylfiden, op og erklærer James sin kærlighed. Så er han på den, for han er nu oppe mod et kvindevæsen, sin rival Gurn og endelig Madge.

Gurn portrætteres i Hübbes regi sympatisk og kunne sagtens være en mand, Effie kunne falde for. Dette er nyt, for tit er Gurn hverken flink eller sexet. På premiereaftenen var det Alexander Stæger, der dansede Gurn, og han var bestemt lige til at falde for.  Imidlertid er det Madges figur, der for alvor har ændret sig. Madge er en farlig og flot udseende herre i lang grå skræddersyet jakke. Han kan ikke bestikkes med snaps, men foretager sine spådomme på fastende hjerte. Han lader sig heller ikke skræmme, da James smider ham på porten, fordi han spår, at Effie bliver gift med Gurn og ikke James.

Samme aften var Nikolaj Hübbe Madge. Hübbe har ikke lagt skjul på, at han helt personligt har noget i klemme i forhold til James. Han har i så mange år levet med karakteren James, og han er blevet så meget en del af hans DNA, at der skal ske noget. Dramaet ligger derfor i høj grad mellem James og Madge, og Sylfiden er mere en katalysator, der sætter handlingen i gang.


Hemmelige længsler?
Der er slet skjulte homovibrationer mellem James og Madge. Madge har et hold af machomænd med bar overkrop til at hjælpe med at lave det skæbnesvangre slør, der bliver Sylfidens og James´ skæbne.

 

sylfiden 1
Sylfiden. Det Kgl. Teater, sæson 2014-2015. Danser: Nikolaj Hübbe som Madge. Foto: Costin Radu

 

Om James har en hemmelig længsel mod sit eget køn, må være op til den enkeltes fortolkning, men sikkert er, at Madge/Hübbe bogstaveligt giver James dødskysset. James blev danset af Ulrik Birkkjær, og hans forvirring over for både Sylfide og heks var total. Susanne Grinder var ham en fortryllende og drillende, men ikke helt uskyldig Sylfide.

Det er en spændende nyfortolkning, Hübbe byder på, og den enkle scenografi giver uhyre meget til historien. Måske tager man den mere alvorligt, når tidligere tiders nuttede islæt er væk.

Som værket står nu, er det stramt og moderne.

 

 

etudes 1
Etudes. Det Kgl. Teater, sæson 2014-2015. Foto: Costin Radu 

 

ETUDES
Harald Landers Etudes fra 1948 med musik af Knudåge Riisager er et andet af Den Kongelige Ballets bravournumre, og også her blev publikum præsenteret for den rene vare. Det er Thomas Lunds ”rensede” udgave fra 2011, der i indeværende sæson også danses på Pariseroperaen. Her er ingen dikkedarer – kun ren dans.

I de tre krævende hovedpartier dansede på premiereaftenen Alban Lendorf, Jáime Crandall og Jón Axel Fransson. Alban Lendorf imponerer altid, og denne aften var ingen undtagelse, og Jáime Crandall var ham en gnistrende partner.

Der er mange ting, der kan gå galt i et værk, hvor præcision er et absolut must. Når ballerinaernes ben batterer ved barren, skal ingen være ude af takt, og når lyskeglerne i den store finale danner et kryds på scenen, og danserne springer og laver piruetter i diagonal, er det optimalt, at danserne holder sig i lyset. Alt dette var på plads, og med et uhyre velspillende kapel med Geoffrey Styles ved dirigentstokken blev værket komplet.

Det var en herlig aften, og der kan kun opfordres til at se aftenen flere gange, for der er sat flere hold på de ledende partier.

 

etudes 2
Etudes. Det Kgl. Teater, sæson 2014-2015. Foto: Costin Radu

 

FAKTA:

Sylfiden og Etudes spiller på Det Kongelige Teater, Gamle Scene, indtil 27. februar 2015.

Spilledatoer
11., 15., 19. november
3., 27. februar 2015


Sylfiden:
Koreografi: August Bournonville
Musik: H.S. Løvenskjold
Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller
Lysdesign: Ulrik Gade
Iscenesættelse: Nikolag Hübbe med Sorella Englund og Anne Marie Vessel Schlüter, assisteret af Christina Michanel og Ann Kolvig
Dirigent: Geoffrey Styles
Koncertmester: Tobias Durholm


Etudes:
Koreografi: Harald Lander
Musik: Knudåge Riisager
Kostumer: Lise Lander, Rikke Korfix
Kunstnerisk inspirator: Lise Lander
Iscenesættelse: Thomas Lund med Silja Schandorff og Jean-Lucien Massot, assisteret af Elisabeth Dam
Dirigent: Geoffrey Styles
Koncertmester: Tobias Durholm


Info: Det Kgl. Teater

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top