Et af det 20. århundredes mest populære musikværker, Carmina Burana, har fået nyt liv i en humoristisk, stemningsfuld danseforestilling af Dansk Danseteater.

af Julie Eleanor Andersen (stud.comm. i journalistik)


Carmina Burana. Navnet i sig selv lyder måske ikke bekendt, men de storslåede toner fra musikværket Carmina Burana klinger velkendt i de flestes ører. Musikken er blandt andet kendt fra trailere for filmen Ringenes Herre, men nu vil værket også blive kendt fra Dansk Danseteaters nye forestilling af selvsamme navn, Carmina Burana. Musikværket var et af de største i 1900-tallet og blev komponeret af den nu afdøde, tyske komponist Carl Orff i 1936. Dansk Danseteaters udgave af Carmina Burana er ligeså opsigtsvækkende og temperamentsfuld som musikken selv, men der er tilføjet et tvist af tragikomisk humor.

 

Carmina Burana med et skvæt humor

Carl Orffs Carmina Burana er en fortolkning af en samling middelalderviser, og værket blev komponeret i en tid, hvor nazisterne stormede frem i komponistens hjemland. Denne kontekst bidrager til en dramatisk og dyster lyd af både magt og skrøbelighed, der kan virke overvældene for lytteren. Også Jacob Bjerregaards dunkle lysdesign med kontrastfulde spotlights i Dansk Danseteaters fortolkning af værket understøtter denne stemning af det magtfulde og skrøbelige. Men Dansk Danseteater har også valgt at modvirke denne dysterhed ved at tilsætte humor til koreografiens fortælling, især i den første del af forestillingen.

Blandingen af det dystre og komiske gør stemingen lettere tragikomisk, hvor man som tilskuer har lyst til at græde og grine på samme tid. Et godt eksempel på det tragikomiske er en scene i første akt, hvor danserne skal forestille Middelalderens snobbede hof og dets trippende tjenere. Kvinderne fra hoffet får redt deres hår, og krampagtige grimasser viser tydeligt, at denne handling ikke er smertefri. Men det overfladiske miljø blandt samfundets elite giver ikke rum for, at håret ikke bliver redt. En anden lignende scene viser hoffet til hest, hvor det pludselig viser sig, at hestene ikke er så rolige som først antaget. Hoffet må derfor kæmpe for ikke at falde af hestene, og det resulterer i flere kejtede positioner. Begge scener belyser på grotesk og komisk vis, at også hoffet er mennesker som alle andre, der kæmper for at holde facaden i akavede, lettere smertefulde situationer. Musikken og belysningen gør kun denne morale endnu skarpere, idet den netop skaber grund for en vis alvor på trods af det komiske.

 

Carmina Burana 2
Carmina Burana. Dansk Danseteater. Koreografi: Fabio Liberti: Foto Søren Meisner

 

Koreografi af egne dansere

Dansk Danseteaters Carmina Burana er ikke bare særlig for dens evne til at genoplive Carl Orffs klassiker, men også særlig fordi det er to af kompagniets egne dansere, der har rollen som koregrafer af forestillingen. Nærmere bestemt er det italienske Fabio Liberti og brasilianske Alessandro Sousa Pereira, der har fået denne ære. Som kunstnerisk leder af Dansk Danseteater Tim Rushton siger, ifølge Dansk Danseteaters hjemmeside, så tegner det godt for de to unge koreografer. Forestillingen har nemlig fået gode anmeldelser på stribe, med et par ganske få undtagelser.

Begge koreografer kredser om samme tema, Middelalderens fabler om mystik og hierarki, men deres koreografier har forskellige udtryk, der ikke er til at overse. Første akt er koreograferet af Fabio Liberti, og det viser en opslugende, klar fortælling om hoffet, dets tjenere og messende nonner. Det er i denne første akt, at det komiske udtryk særligt vinder frem, og man kan sige, at det har en større narrativ værdi end Alessandro Sousa Pereiras anden akt, der er mere abstrakt. Alessandro Sousa Pereiras koreografi har et dystert udtryk i tråd med musikken og belysningen – og manglen på kontrast gør det let at lade sig falde hen til musikkens toner. Dog formår han på overbevisende vis at skabe en stemning af miljøet på Middelalderens gårdspladser, hvor fattigfolk, almindelige og ualmindelige borgere strejfede omkring.

Mennesket er skrøbeligt

Kort fortalt minder forestillingen publikum om, at vi alle er lige skrøbelige og tåbelige i vores søgen efter lykke, uanset samfundsstatus og udgangspunkt. En perfekt tilværelse som i et glansbillede eksisterer ikke, også selvom det kan se sådan ud udadtil for nogle. I Middelalderen gjorde man meget for at opdele folk i hierarkiske grupperinger, og man kan spørge sig selv, om meget har ændret sig siden. Med nutidens digitale liv på de sociale medier virker det til, at de fleste stadig forsøger at opretholde en facade, så man fremstår ”rigtig” i en bestemt omgangskreds og samtidig ”forkert” i en anden. Hvis hierarkiet er forsvundet, er grupperingerne det i hvert fald ikke. Og dét selvom vi burde vide fra historien, at vi alle er fra samme udgangspunkt med samme vision om at blive accepteret i et fællesskab og være lykkelige.

 

Carmina Burana 3
Carmina Burana. Dansk Danseteater. Koreografi: Fabio Liberti: Foto Søren Meisner


 

FAKTA:

Carmina Burana
med Dansk Danseteater

Dansk Danseteater havde premiere i Dansehallerne i København den 15. januar 2015 og spiller i her til og med den 24. januar 2015.

Fra den 26. januar til den 31. marts 2015 drager kompagniet på dets mest omfattende Danmarksturné nogensinde med Tim Rushton som kunstnerisk leder. Se detaljer på Dansk Danseteaters hjemmeside.

 

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top