Den forgangne weekend markerede slutningen på årets Ny Cirkus Festival arrangeret af Københavns Internationale Teater. Programmet har budt på ni forestillinger og en live-dokumentar, der på fem Københavnske bydele rundede hjørner inden for blandet andet gøgl, rebartisteri, hårhængning og knivkast, og bød på følelsesudbrud, filosofi og absurditet som nycirkus. De sidste to forestillinger, Unknown Evidences og Aneckxander, var ingen undtagelse.

af Maja Holtze (danseskribent)


Der har været scenekunst i verdensklasse opført udendørs, i cirkustelte og på scener under festivalen – med andre ord noget for enhver smag. Dog alle inden for dogmerne som nycirkus præsenterer (i undertegnedes fortolkning): Et perfektioneret håndværk der evner at forbløffe og at være tankevækkende på et kropsligt og åndeligt niveau.

Magi og mindtricks synes at være temaet på Ny Cirkus Festival-programmet fredag den 26. august, da et (tilnærmelsesvist) dobbeltprogram, som gangske vist udspillede sig på henholdsvis AFUK og i Dansehallerne, løb af stablen. For selvom der er langt mellem en mentalist og en danseperformer, tabte publikum kæben under både Kurt Demey’s Unknown Evidences og Alexander Vantournhout’s Aneckxander. ”Hvordan gør han det?” blev der hvisket i krogene blandt publikum under begge forestillinger, med stor forundring.

 

Unknown Evidences
Unknown Evidences af Kurt Demey. Foto: Jana Arns

 
Unknown Evidences

Kurt Demey’s performance er næsten for komplex til at beskrive. Undertegnede forstod i hvert fald ikke, hvordan det lod sig gøre. For selvom setup’et sådan set var begribeligt nok, udspillede der sig ren magi for øjnene af os.

Scenografien var domineret af et stort træ, der voksende på gulvet, hvor der på grenene stod en række syltetøjsglas på hovedet. Glassene var fyldt med sand, og inden i disse lå et stykke papir med en besked, som en tilfældig publikummer måtte vælge og læse op efter et terningekast. Det kastede adskillige medlemmer af publikum ud på vandringsture på Vesterbro og visualiseringsøvelser på scenen, som stemte så uhyggeligt meget overens, at det ikke var til at tro sine egne ører.

På scenen så en mand med bind for øjnene et køkken for sig, hvori bordpladen var gul og en ananas placeret derpå. I øvrigt tilføjede han Coca Cola på sin fiktive indkøbsliste. Et tilfældigt sted på Vesterbro låste to kvinder, der var sendt ud på opgaven, sig ind i en lejlighed med en tredje publikummers nøgle. Ganske som man forventningsfuldt havde turdet håbe, kunne de via telefon fortælle, at de stødte på en gul bordplade, hvor der lå en ananas. Og en indkøbsliste, der kaldte på mere Coca Cola.

Kurt Demey snakkede sig nonchalant gennem alle tilfældighedernes sammenfald, og han lod sig ikke kue af publikums højlydte forundring. Under denne performance lecture, som Unknown Evidences bar præg af at være, fik vi lært at holde øjnene åbne for tilfældigheder og hjertet åbent for sammenfald med vores medmennesker. ”Coincidence is the consequence of a cause that has escaped us,” forklarede Kurt Demey, og lod os ikke undslippe forundringen, der afstedkom af at kunne indkapsle den.

 

 

Aneckxander
Aneckxander af Alexander Vantournhouts. Foto: Bart Grietens

 
Aneckxander

Hvis man fortæller, at man har set en nøgen men med tutu-skørt lignende præstekrave om halsen med sorte buffalo sko og boksehandsker på, undersøge sine egne kropslige begrænsninger og springe rundt på scenen, kan man kun forestille sig, hvad den lyttende part tænker. Absurditeten alene i det billede er en nycirkus-scene værdig.

I modsætning til Unknown Evidences er det dog i Dansehallerne mere indlysende, hvordan forestillingen lod sig gøre – om end lige så imponerende. Danseren Alexander Vantournhout har perfektioneret en følsom og stærk performancegenre, som er akrobatisk, men teatralsk og dansant i udtrykket.

Som en høj Adonis uden hår på hovedet er fremstillingen af karakteren, der præsenteres, næsten selvmodsigende. Med babylignende forundring gør Vantournhout store øjne over sine fysiske udfoldelser, som om han næsten ikke selv ved, hvor det kommer fra. Samtidig er han 100 % i kontrol over sine bevægelse, og man er ikke i tvivl om, at der ligger meget øvelse til grund for koreografien.

Alexander Vantournhouts krop kan morfe sig til diverse dyreskikkelser, uden at det decideret er dét, han forsøger at portrættere. Hans hals kan strække sig så langsomt og langt som en skildpadde, han kan galopere som en hest og stå på ét ben som en flamenco.

Man fristes til at tolke forestillingen som en tidslomme tilbage til Adams alenetid på jorden, fri for skyld og skam og uden menneskeligt indlejrede, klodsede bevægelsesmønstre, men med stor legesyghed og mod til at eksperimentere. Se hvad jeg kan! Siger han til ingen, men gør det bare.

Det er først hen mod slutningen, at kontakten til publikum bliver tydelig. Efter at have bukket og kaldt sin dramaturg Bauke Lievens med på scenen, går han ikke ud. Halvdelen af publikum skynder sig hjem (forestillingen gik trods alt i gang kl. 21), og halvdelen sidder afventende tilbage. Uden at gøre videre opmærksom på sig selv fortsætter han sine eksperimenter. Denne gang som ren improvisation. Selv den tekniske afvikler smutter hjemad, mens Vantournhout leger videre. En herlig – men tålmodigheds-udfordrende – slutning, der giver et blik behind the scenes. Og som underbygger narrativet, der har sneget sig ind i stort set alle forestillinger under Ny Cirkus Festivalen, om artisten, som må øve sig, og så øve sig lidt mere, for at opbygge sit talent.

 


FAKTA

UNKNOWN EVIDENCES

Koncept, iscenesættelse, fortolkning, scenografi & mentalisme: Kurt Demey  
Iscenesættelse, fortolkning, musik: Joris Vanvinckenroye  
Dramaturgi & fortolkning: Frederika Del Nero  
Lysdesign: Janneke Donkersloot  
Produktionsleder: Cédric Orain  
Konstruktion scenografi: Jeronimo Garcia  
Stor tak til Satya Roosens, Peter Michel, Jan Verschoren & Fabien Gruau
Støttet af: The Flemish Government
Foto: Jana Arns

Info: Kurt Demey


ANECKXANDER

Performer: Alexander Vantournhout
Koncept: Alexander Vantournhout & Bauke Lievens
Dramaturgi: Bauke Lievens
Dramaturgisk konsulent: Dries Douibi, Gerald Kurdian
Musik: Arvo Pärt
Lysdesign: Tim Oelbrandt, Rinus Samyn
Kostumer: Nefeli Myrtidi, Anne Vereecke
Outside eye: Anneleen Keppens, Lore Missine, Geert Belpaeme, Lili M. Rampre
Foto: Bart Grietens

Info: Alexander Vantournhout

 

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top