Marie Key har aldrig før overladt sine værker i en anden kunstners hænder – til fri fortolkning. Før nu, hvor koreograf og danser Jacob Stage har fået frit lejde til at tumle rundt i hendes inderlige sangunivers. Det er der kommet et stykke ret ironisk hybridteater ud af, hvor dansen spiller en vigtig rolle!

af Nanna Vinter (cand.mag)

 

2.5
"Jeg misforstår gerne det hele". På billedet: Mia Lerdam. Foto: Jacob Stage

 

Der er godt fyldt op på Edison Teatret denne torsdag aften, hvor ”Jeg Misforstår Gerne Det Hele” spiller. Man fornemmer, at en del af publikum tilhører Marie Key's fanskare, som forventningsfulde er kommet i teatret for at høre og se, hvordan Marie Key lyder og ser ud, når sangene ikke kommer direkte fra sangskattens kilde. Hvis der er håb om at genopleve et stort og intimt Roskilde øjeblik med lightere og fællessang, må man gå slukørede hjem!

Med ironi og humor
Til gengæld kan forestillingen en hel del andet. Få dig til at grine fx.

”Jeg Misforstår Gerne Det Hele” er et humoristisk livtag med Marie Key's sangunivers. På grænsen til det flabede.

Dansen er med til at give værket et ironisk og morsomt præg, som hele tiden går en tvivlsom balancegang mellem på den ene side at grine af og på den anden at grine med hverdagspoesien i Marie Key's sange.

Vi mødes i første scene af synet af en mand siddende i meditationsstilling og morgenkåbe, som inden længe griber ud efter den elektriske guitar og sætter an til aftenens første akkord. To labre svømmepiger kommer syngende på land i en scene, som vækker referencer til ”Le train bleu”, et af Ballet Russes’ klassiske værker, som ligesom dette værk stak albuerne satirisk i siden på sit publikum ved at fremstille de lettere overfladiske sider ved det moderne menneskes liv.

Første koreografiske indslag skal vise sig at være kendetegnende for hele forestillingen. Vuggende fra side til side med overdrevne accentuerede armbevægelser i lettere utakt, ligesom maler forestillingens anden mandlige danser og de to syngende svømmepiger popmusikkens forholdsvis simple univers op mod den blåskinnende baggrund med store, store penselstrøg.

2.4
"Jeg misforstår gerne det hele". På billedet: Thomas Bang, Anete Lotus Jensen. Foto: Jacob Stage

 

I strakt arm
Sang efter sang bliver holdt ud i strakt arm og leveret til publikum, som en far, der har fundet sin datters teenagedagbog, og nu morer sig med at underholde sit middagsselskab med historier fra det søde men naivistiske ungdomsunivers. For det som fylder i sangene er ”lige ved og næsten” lidenskaber, skal/skal ikke og forelskelse. Den melankoli og dybtfølthed, med hvilken Marie Key leverer sine egne sangtekster, er over alle bjerge. I stedet bliver de omdannet til talekor, kabaretstemning, cirkus og desperate råb.

Der er et par fine og fængende dansenumre strøet ud over forestillingen, som på en uproblematisk måde blander teatermonologer, dialoger, talekor, livemusik og dans. Specielt succesfuld er en tegnsprogsduet, der med sin absurditet formår at blive direkte kommunikerende med publikum.      

Der er sjove referencer til Boy band koreografi og grand prix æstetik, som også er ligetil og letfordøjeligt. En diskodansescene bruges til at illustrere det fortvivlende bymiljø, som danner baggrund for mange af sangene, og hvor Marie Key går rundt plages af kærlighedens store tvivlsspørgsmål.

 

2.6
"Jeg misforstår gerne det hele". På billedet: Thomas Bang. Foto: Jacob Stage


Når dansen må og tør være banal
Der er flere dansescener, der skiller sig ud. Smuk er eksempelvis dansesoloen udført af en af de to kvindelige dansere, som blander slangedans og moderne dans, hvor hun ender i en stilling som filtret garnnøgle, og hvor hun på smidigste vis bruger sit ben til at illustrere et imaginært barn, som hun vugger i sine arme. Samme danser bevæger sig i et andet nummer baglæns ned af trappekulissen og skaber et spændende scenebillede via sin kropskunst.

Forestillingen har valgt den ironisk distancerende vinkel i fortolkningen af Marie Key's sange. I forhold til denne mission understreger dansescenerne i høj grad den linje, der er lagt. Dansen bliver meget publikumsvenlig, fordi den må og tør være banal i humorens tegn.

Uden selv at være Marie Key fan, sad jeg faktisk og følte mig lidt ramt på hendes fans vegne, for forestillingen tillod næsten ikke, at man kunne bruge hendes tekster til den dybere sjæleransagelse, som jeg tror, hendes musik egentlig er meget velegnet til, hvis man falder ind i stemningen og lever sig ind i hendes historier.

Men det kan jo være, at jeg bare har misforstået det hele?

 

2.2
"Jeg misforstår gerne det hele". På billedet: Mia Lerdam. Foto: Jacob Stage

 

 

FAKTA

”Jeg Misforstår Gerne Det Hele”
– baseret på sange af Marie Key.

Spiller på Edison scenen til 8. april.

Info og billetter: Betty Nansen Teatret

Instruktør, koreograf og Reumertvinder Jacob Stage har som den første fået carte blanche af Marie Key til at iscenesætte hendes populære sange og tekster på Edison Scenen.

Forestillingen er en blanding af dans, musik og skuespil, hvor Marie Keys’ ørehængende  tekster og musik bliver omsat til scenekunst anno 2017.

"For mig er det vigtigt, at forestillingen skaber nysgerrighed og poesi hos publikum. Nogle må insistere på skønheden her i verden og jage mørket væk. Det er vigtigt især i en tid, som denne. Forestillingen sigter på at være både sjov og underholdende og samtidig vil der være tidspunkter, hvor vi håber at de nye arrangementer af den kendte musik kan give gåsehud og tilføre et nyt lag til oplevelsen af, hvad Marie Key’s musik og tekster rummer”, siger Jacob Stage.


Instruktør, koreograf: Jacob Stage
Medvirkende: Thomas Bang, Christoffer Sonnich Møller, Anete Lotus Jensen, Mia Lerdam
Tekst og musik: Marie Key
Musik arrangement: Marie Louise von Bülow
Scenografi: Rikke Juellund

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top