Den britiske koreograf Cathy Marston har haft fingrene dybt nede i den franske litterære skattekiste og fundet brevromanen ”Farlige Forbindelser” fra 1782 frem. Med de perfekt dansende marionetter fra Den Kongelige Ballet, har hun skabt et æstetisk skønhedsorgie omhandlende de to libertinere Vicomte de Valmont og Markise de Merteuils rå og kompromisløse nydelsesjagt i det prærevolutionære Frankrig, hvis livsførelse får dem til at gå direkte i selvdestruktionens arme.

af Nanna Vinter (cand.mag)

 

cr 20170520 0155
Farlige Forbindelser. Det Kgl. Teater, sæson 2016-2017. Foto: Costin Radu


Historiens essens er vredet ud af romanen, og leveres til publikum uden store svinkeærinder, i form af lange vævende sproglige passager. Kroppen, forførelsen og begæret er i centrum, nærmest i sin reneste form. Men ikke helt, kun næsten. Der er nemlig ikke tale om en ren danseforestilling.


Interessant dramaturgisk beslutning
For at hjælpe historien på vej, har Marston valgt at bruge et dobbeltgængerprincip, hvor figurerne Vicomte de Valmont og Markise de Merteuil er repræsenteret både af en skuespiller og en danser. Om dette er en god idé? Både og! I denne forestilling virker det, og det er interessant, fordi det ikke er en overbrugt hybrid. Men det er ikke en form, jeg længes efter at gense. Og jeg er heller ikke sikker på, at publikum havde været afhængig af skuespillernes sammenbinding af værket, og man undrer sig, om det er en angst for at give helt slip og lade kroppen tale, som har fået koreografen til at tage denne dramaturgiske beslutning?

 

cr 20170520 0564
Farlige Forbindelser. Det Kgl. Teater, sæson 2016-2017. Foto: Costin Radu


Dansen det stærkeste medie
Når dette er sagt, var netop ordenes dans og de dansende ord en stor del af oplevelsen. Ned over dansernes kroppe løb lange rækker af gotiske bogstaver, en smuk udsmykning, som gjorde dem uløseligt forbundet med alle disse ord, som har bundet karaktererne i romanen sammen. Men dansen var i denne forestilling det stærkeste medie til at formidle det rene begær, mere end de ord, der kom ud af skuespillernes munde. Allerstærkest talte dansernes kroppe i de mange duetter.

Et helt spontant bifald fremkaldte en inderligt danset pas de deux med Astrid Elbo i rollen som Madame de Tourvel og Jon Axel Franson i rollen som Valmont. De dansede så dragende og intenst, at man blev fuldstændigt opslugt af de to, ene og alene, og glemte alt andet omkring sig. I det hele taget var der masser af spændende nuancer og detaljerigdom i de mange duetter.

Ida Praetorius og Andreas Kaas var med deres evigt uskyldsrene sødme, det perfekte valg til rollerne som Cécile Volanges og Chevalier Danceny. De formåede at portrættere deres karakterers udvikling på en fin og stille måde, og man fnisede med dem, da de pludselig så ud til at blive de store vindere af Valmont og Merteuils forførelseskonkurrence, i og med de nu begge var blevet oplært og udlært i forførelseskunstnernes verden af selvsamme Valmont og Merteuil, som havde skænket dem et erotisk atlas til udfoldelse i deres eget blomstrende forhold.

 

cr 20170520 2121
Farlige Forbindelser. Det Kgl. Teater, sæson 2016-2017. Foto: Costin Radu


Symbiotisk scenografi
Både musikken og scenografien var meget vellykkede og gik i perfekt symbiose med både dans og skuespil. Uden at blive for tung i symbolværdien, var selve scenen dekoreret som et stort edderkoppespind, som en fin hentydning til det spind alle karaktererne bliver vævet mere og mere ind i. Barokke stole hang fast i nettet og brugtes utroligt fantasifuldt som rekvisit for danserne. De understregede på fin og enkel vis et skævt billede af at være uden for samfundets normer, som var en konstant forestillingen igennem.

Ligesom danserne vikledes visuelt ind i ord, indgik dansen og musikken også i en fin sammensmeltning. Musikken var smuk, med både klassiske og moderne elementer. Stærkest tilbage står et billede, hvor Cécile og Danceny legende bruger danseren Sebastian Haynes som cello, poetisk og sensuelt.     

 

cr 20170520 0253
Farlige Forbindelser. Det Kgl. Teater, sæson 2016-2017. Foto: Costin Radu


Forbudt bog
Værket har nok ikke samme provokerende virkning på sit publikum i dag, som bogen i store dele af 1800-tallet har måttet have haft på det franske samfund, hvor den var forbudt. Men det har andre kvaliteter såsom at indhylle sit publikum i skønhed og præsentere et par livsnyderes begær. At give følelsen af at have spist en overdådig flødeskumskage, uden et efterfølgende ubehag! Man går glad ud af teatret, som i dette værk viser et stærkt dansende ensemble, der giver, hvad de har, og som ikke er i stand til kun at forføre hinanden, men også et hengivent publikum.

 

 Farlige Forbindelser. Det Kgl. Teater, sæson 2016-2017. Foto: Costin Radu
cr 20170520 1552c

 

FAKTA

Farlige Forbindelser

Spillede på Det Kgl. Teater i perioden 27. maj - 3. juni

Info: Det Kgl. Teater

 


BAGOM forestillingen

Farlige forbindelser er en af verdenslitteraturens klassikere. Brevromanen af den franske forfatter Pierre Choderlos de Laclos udkom anonymt og under stor tumult i 1782. Ikke mindst Stephen Frears’ filmudgave fra 1988 med Glenn Close og John Malkovich i hovedrollerne har gjort den frydefuldt gysende fortælling kendt og elsket af mange.

Oplev Farlige forbindelser som dansedrama, når den engelske koreograf Cathy Marston følger op på den fatale fortælling ti år senere, netop som markise de Merteuil skal i guillotinen under den franske revolution. Med moderne stil og knivskarp dramaturgi stiller hun spørgsmålet: Kan markise de Merteuil se sig selv og døden i øjnene efter sit rænkespil. Marston har tidligere skabt Elefantmanden og Lolita til Bellevue Teatrets Sommerballet. Ud over dansere fra Den Kongelige Ballet medvirker skuespillerne Marie Dalsgaard og Mads Rømer Brolin-Tani fra Skuespillets ensemble.

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top