Dansk Danseteaters koreografiske udviklingsplatform, Generator, skal give de tre koreografer, Edhem Jesenkovic, Sebastian Kloborg og Alessandro Sausa Pereira, et afsæt til at komme ud i verden og etablere sig som anerkendte koreografer. Med deres tidligere arbejder og disse værker om magt, sociale strukturer og fysiske og psykiske grænser, er de godt på vej.

 

af Iben Maria Hammer

 

Do you like it? Ja, mon ikke! For de tre værker i Generator er alle bevægende og intense.  Hver koreograf har sin individuelle stil, der virkelig fænger.

 

DO YOU LIKE IT? af Edhem Jesenkovic. Dansk Danseteater. Foto: Søren Meisner

 

Do you like it?
– dans og spoken words

Faktisk er Do you like it? også titlen på stykket af den bosniske koreograf Edhem Jesenkovic, der undersøger sammenhængen mellem individ og fællesskab. Fx hvordan vi fungerer i en gruppe uden at miste os selv.

Spørgsmålet stiller han til Lukas Hartvig-Møller, Jessica Lyall og Fabio Liberti, der bidrager med spoken words, de selv har skrevet og på den måde udtrykker deres egne personlige følelser. ”Jeg kan aldrig føle, hvad de føler,” fortæller Edhem Jesenkovic på Dansk Danseteaters hjemmeside, hvor han forklarer, at "Do you like it?" handler om Lukas, Jessica og Fabio, og om hvordan vi kommunikerer i samfundet for at få tingene til at fungere.

 

Don't be square!

Scenografien i Do you like it? er enkel og udgøres af en firkantet lysstofrørs-ramme om hele scenen. Den kan hæves og sænkes eller løftes i den ene side og på den måde give et helt andet lys.
Til at begynde med er der helt mørkt og helt stille. Danserne står bag en lysende linje og træder forsigtigt ind i rammen, går langsomt fremad og finder hver deres firkant. De danser inden for deres egne firkanter, men begynder så at influere hinanden og bevæge sig ind i hinandens felter.

Edhem Jesenkovic arbejder meget bevidst med lyset, den store ramme, der repræsenterer helheden og fællesskabet og dansernes individuelle rum.

 

generator 2018 dansk danseteater foto soeren meisner 0289 webOUTPOST af Sebastian Kloborg. Dansk Danseteater. Foto: Søren Meisner


 
Outpost
– lidt creepy

I Outpost er der tale om en for publikum usynlig grænsepost med en bom og et lille hus. Sebastian Kloborg har koreograferet Outpost, og han tricker publikums fantasi med en scenografi, der ikke er der, men som udgøres af stumfilmsagtige lydkulisser.  Som fx lyden af en stor usynlig metaldør, der åbnes og smækkes i, lyden af en usynlig skrivemaskine, som danserens fingre bevæger sig hurtigt henover. Lyden af militærfanfarer fra en radio, der tændes og lyden af marcherende trin, når radioen slukkes.

Danserne Maxim Jo Bech McGosh, Emily Nicolaou og Lucia Pasquini bærer sci-fi sygeplejelignende uniformer og nylonstrømper over hovedet med en påmalet anonym, lidt creepy grimasse.
Sebastian Kloborg arbejder både med fysiske og psykiske grænser, og man tænker undertrykkelse og magtudøvelse, og flygtninge, der får berøvet deres frihed. Han kan lide at fortælle en historie med genkendelige elementer og så gøre det abstrakt, så der bliver plads til dine egne associationer.

 

Dans med dødvægt

Inspirationen kommer fra al den kontrol, der er forbundet med at krydse en grænse, og der er protokoller og procedurer, der bliver fulgt som en kontrast til de to ulykkelige skikkelser, der drømmer om at rejse væk fra en verden fuld af undertrykte følelser. Grænsevagten forlader sin post, skuer ud og ser det her par, der er kærlige og ømme overfor hinanden. De har en kuffert med. Kufferten er rigtig vigtig. Den indeholder en masse papirer og en elektronisk indretning med kabler, og der kommer lys ud af den, når man åbner den. Drømme og virkelighed flyder sammen.

Hele fortællingen er udført med både den fineste komik og den mest rørende koreografi. De to grænsesøgende skikkelser løber på stedet i fuld fart. Den ene falder om, og den anden prøver at holde hende i live. Det bliver en slags dans med dødvægt uden at være slapstick, og det er meget bevægende.

 

generator 2018 dansk danseteater foto soeren meisner 0384 web
KEJSER af Alessandro Sousa Pereira.Dansk Danseteater. Foto: Søren Meisner

 

Kejser
– dansere til fingerspidserne

Joe George, Csongor Szabó og Luca Marazia danser i Kejser af Alessandro Sausa Pereira. Det er lidt af en hyldest til den mandlige dansers krop og det umuliges kunst. Man kan se hver en spændt muskel i de stærke overkroppe iført løse tank tops. Med udgangspunkt i en gudelignende positur fortæller hver danser gennem deres kraftfulde dans, hvad det vil sige, at være en mand med magt, der oplever at miste denne magt og blive sårbar.

En kejser, forklarer Dansk Danseteater, er i forestillingen et billede på en magtfuld person, en gestikkens mester, hvis gestik maskerer lidenskab og skygger for passion. Danserne udtrykker sig på forskellig vis, men fortæller medrivende den samme historie om, hvordan stolthed og sikkerhed kan blive til skrøbelighed og lidelse. Kompositionen, Darpa af Wim Mertens med sang af Maria Clara Lorusso, er smuk, melankolsk og teatralsk, og de tre dansere danser helt ud til fingerspidserne. Alessandro og de tre dansere fortjente en stående applaus.

 


FAKTOR

Generator af Dansk Danseteater

Spillede på Operaens intimscene Takkelloftet ved Det Kgl. Teater den 24. maj - 2. juni

Info: Dansk Danseteater

 

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top