Det virker passende, at det både var under regnstorm, hedebølge, sorte skyer og blå himmel, at vi rejste vores nye scene Europa på Refshaleøen. I trit med vejret vil Europa som scene favne bredt og sigte højt, og vi glæder os til at dele vores drømme med jer under teltets stjerner.


af Mute Comp.

 

Europa telt
Foto: Mute Comp.

 

At rejse et telt på 13 meter med stormstænger på en grund, hvor det meste af undergrunden er støbt i beton, er ingen smal sag. Der er blevet lagt tid og kræfter i
– 20 mand i tre dage, plus vore gode mænd fra Dannebrog og Benneweis.
 
Og man render også ind i overraskelser undervejs, udover alt det bureaukratiske. For at rejse et telt kræver tilladelser, som byggede man et hus. Og lige pludselig er der en svejsning, der ikke kan godkendes, og så må man afsted til smeden. Og ingeniøren skal udregne statiske beregninger, så Europa kan klare blæsevejret på øen.  

Høje ambitioner og store oplevelser
Nu står teltet, det knejser med Europa flaget, men vi har mistet lidt tid. Derfor har vi også ændret spilledatoerne og skudt premieren på Mute Comp.s nyeste forestilling EUROPA til den 9. september fra den 5. september. Så vi er helt klar.
 
Og så er scenen bogstaveligt også sat for høje ambitioner og lige så store oplevelser; fra den 30. august – 3. september er vi vært for genopførelsen af Kristjan Ingimarsson Companys verdenssucces BLAM, inden vi så endelig åbner teltdugene for verdenspremieren på EUROPA.


Europas jord under Mute-Comp.s himmel 
I sensommerens gyldne lys udspiller forestillingen sig i et unikt scenografisk set-up på én manege og på fire scener. Dette er fortællingen om det enkelte menneske, om folkeslagene og vandringerne gennem Europa – og det er vandringen gennem kontinentets historie.
 
Vi præsenterer et drømmekabinet af musik og dans, der omfavner Europas historie, mangfoldighed og kaos, leveret Kasper Ravnhøj, Rasmus Bjørkvad, Thjerza Balaj, Iza Mortag Freund, Johanna Tengan, Nina Clausen, Liv Lappi Grunnert, Jacob Schrøder, Bastian Laigaard Rasmussen, Henna Holländer, Rasmus Hyo Cortzen, Louise Larsen, Ane Winding, Pil Josefine Nielsen, Emil Lietzen Houlind og Mikkel Marlow.;
 
Et performance værk om Europas jord under Mute Comp.s himmel på Refshaleøen.


Ude på frontlinjen og midt inde i historien
Med dansen som sit bankende og blødende hjerte byder vi tillige på en supplerende vifte af operasangere, komponister, buer, pile, ulve og påfugle.
 
Træd med os ud på kanten af København; til frontlinjen af dansekunsten; og midt ind i historien om Europa.

 

 

FAKTA

Mute Comp. Physical Theatre

Læs mere om forestillingen Europa

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top