Koreograf i en campingvogn

Københavns Musikteater har sendt en række kunstnere på gaden i projektet "I København har jeg hjemme" for at indsamle de lokales historier og bruge dem som udgangspunkt for en kulturel oplevelse, der kan ses gratis i byrummet. Koreograf Pernille Garde har de seneste uger skrevet dagbog om sin deltagen i projektet.

 

Pernille Garde deler campingvognen på Vesterbro med musiker og komponist Martin Pedersen. I uge 3 skal de vise resultatet af deres anstrengelser for det lokale publikum.

Torsdag og fredag har Pernille Garde 2x6 timer til at prøve med danserne Helga Rosenfeldt-Olsen, Sherwin Reyes, Pernille Lyneborg, Joy Anna Hall, Lasse Hoeg Von Essen og My Grönholdt.

Dagbog Uge 3. Event. Foto: Sven Berggren
Foto: Sven Berggren


Uge 3, den 26. august – 1. september 2013

af Pernille Garde (koreograf og danser)

Da vi fandt ud af, hvordan vi ville gøre med vores visning, bad jeg Brian, vores produktionsassistent, om at skaffe et bord. Jeg tænkte, at det ville være godt med noget, som kunne samle publikums øje og være centrum for forestillingen.

Men da vi så stod der torsdag, og danserne skulle komme til prøve, kunne vi fandeme ikke få bordet til at virke. Det kunne ikke blive skruet rigtigt sammen. På Litauens Plads står der et udendørs bordtennisbord. Det var en af danserne, der nævnte det, og jeg tænkte, hvorfor fanden har jeg ikke tænkt på det før? Vi bruger da bare det! Og der var simpelthen run på ved det bordtennisbord; klasser ovre fra skolen kom forbi og forældre med børn. Det er den bedste form for PR, man kan få.

De stod helt oppe i ansigtet på danserne og nærmest helt oppe på skuldrene af mig for at høre, hvad der blev sagt. Der er jeg normalt vant til at gå ind og lukke døren til prøvesalen og være helt hemmelig med danserne.

Her blev alt sat til skue, selv vores improvisationer, og det blev også kommenteret. Det var meget noget drillesygt noget, fordi der var nogle børn, så det var meget sjovt. Men på et tidspunkt måtte jeg sige til dem, at nu måtte de altså gå lidt væk, så vi kunne komme til at arbejde. Det var en balancegang at finde ud af.

Hele stemningen i forestillingen endte med at være sådan, som jeg havde tænkt. Og så alligevel anderledes. Jeg havde planlagt hjemmefra, hvad der skulle ske danserne imellem, men det er en åben arbejdsform. I processen giver jeg danserne opgaver: Skab tre bevægelser, og så giver jeg en retning på, hvordan det skal være. Så kommer danserne med noget, og i den pingpong sker der en masse. Så kan jeg gå ind og sige: Mere i den retning, eller: Ikke sådan alligevel. De hurtige beslutninger skulle jeg tage hele tiden i processen, og det gik godt og var sjovt.

Danserne var meget åbne, og det var en super dejlig gruppe. Der var en meget positiv stemning. Det tager meget tid, hvis folk låser, men de sprang ud i det og gav alt, hvad de havde. Endelig kunne jeg komme i gang med at arbejde med det fysiske udtryk, i stedet for bare at have det i hovedet. Yes! Nu er jeg rigtig i gang med konkret koreografi.

Dagbog Uge 3. Event. Foto: Sven Berggren


Dansernes bevægelser blev noget
, der kæder tingene sammen og understøtter historierne, som blandt andet er en misbrugshistorie, en beskrivelse af Vesterbro, en historie om mobning, om børne- og ungdomsliv og den sidste historie om en homoseksuel, der flytter til byen. Med et glimt i øjet.

Fredag var det presset, men Martin havde det vildt dejligt, for han var færdig med musikken. Han var glad, hyggede sig og hjalp med at afspille musikken. Det hjalp mig rigtig meget, for så kunne jeg bare koncentrere mig om danserne. Der gik jeg i gang med at klippe og rykke rundt på de forskellige elementer. Der var mere, end vi havde brug for, men det er der altid, når man improviserer og skaber materiale. Det er en boks, hvor man kan tage det frem, der skal bruges. Der var rigtig meget, vi skulle nå. 10 minutter før klokken 17 havde vi den sidste gennemspilning. Der var vi færdige.

Det var bare skønt at vise forestillingen. Vejret var godt. Folk var glade. Der kom mange mennesker, og de var positive. Kort efter begyndte det at regne, så vi var heldige. Jeg er lettet over, at vi er færdige, og det gik rigtig godt.

Dagbog Uge 3. Event. Foto: Sven Berggren Jeg har lært, at man faktisk kan lave et ret fint output af noget, som man fra start ikke ved, hvad skal være. Og det at arbejde ud fra personlige historier, kunne jeg sagtens forestille mig at bruge fremover som metode. Det bliver meget vedkommende lige pludselig, når man hører en historie og kan give det tilbage på den her måde. Det føles enormt godt.

Der er en masse mure, der bliver brudt ned, og man ender i et intimt rum, hvor der mentalt ikke er særlig langt mellem et fremmed menneske og mig. Det er ret fantastisk at opleve. På det menneskelige plan er det næsten større end det rent kunstneriske.

Pernille Garde og Martin Pedersen rykker nu videre til Stærevej 74 i fuglekvarteret i Nordvest, hvor de sidder og indsamler historier med et kunstnerisk output for øje frem til den 20. september.

Læs historier fra Vesterbro-campingvognen på www.hjemmeikbh.dk/vesterbro 

Dagbog Uge 3. Event. Foto: Sven Berggren Foto: Sven Berggren

FAKTA

LÆS hele dagbogsserien:

Processen op til forestillingen - Dagbog. Uge 6

Musikken bliver til - Dagbog. Uge 5

Koreograf i campingvogn i København NV - Dagbog. Uge 4

2x6 timer til prøver - Dagbog. Uge 3

Vandreforestilling - Dagbog. Uge 2

Fantastiske møder - Dagbog. Uge 1

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top