Det Kongelige Teaters Gamle Scene bliver i Twyla Tharps værk omdannet til natklub for en aften!

 

af Pia Stilling (cand.mag.)


 
ComeFlyAway 500

FAKTA

Come Fly Away

Spiller: 28. sept. – 28. nov.

Spilledage
Sept.: 28., 29.
Okt.: 3., 4., 5., 6., 8., 9., 10., 12., 15., 18., 30.
Nov.: 1., 2., 5., 12., 15., 21., 22., 26., 28.

Info: Det Kgl. Teater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Come Fly Away. Det Kgl. Teater

Foto: Henrik Stenberg

 


Med Frank Sinatras fløjlsbløde stemme til live musik under ledelse af Chris Minh Doky, balletdamerne i høje hæle og New Yorker designet tøj af Norma Kamali er der lagt op til en festlig åbning af sæsonen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Hele herligheden er iscenesat specielt til Den Kongelige Ballet, selv om værket har været sat op i andre versioner i USA. Værket er skabt af amerikanske og New Yorker baserede Twyla Tharp, der er kendt for sin egen helt særlige stil, og som tidligere har skabt værker til musik af Frank Sinatra. I København er det dog Tharps medarbejdere John Selya og Stacy Cadell, der står for iscenesættelsen. De har dog en varm linje tilbage til New York og har gjort brug af den. De håber begge, at Twyla Tharp kommer til premieren i København.

John Selya, der arbejder med aftenens solister, er begejstret for danserne på Det Kongelige Teater. Det er første gang, at et rent klassisk uddannet kompagni skal prøve kræfter med Twyla Tharps særegne stil, og de har grebet udfordringen, og damerne kan ikke få hælene høje nok.

Natklub stemning
Det er lagt op til natklub stemning, og der bliver masser af små historier og intriger blandt gæsterne her. Par forelsker sig, skilles og skuffes.

Jazzbassisten Chris Minh Doky står for den musikalske side, og han glæder sig til nærmest at spille sammen med den største crooner i musikhistorien. Publikum får lejlighed til at høre Sinatras stemme, og det bliver i Sinatras oprindelige version. Med sig har han 13 musikere, der alle vil være placeret på scenen bag danserne.

Teatret har castet to hold til forestillingen, og Stace Cadell lover, at det nærmest bliver to forskellige forestillinger. Karaktererne i værket bliver udfyldt af de enkelte danseres personligheder.
Forestillingen har premiere lørdag den 28. september og spiller til 28. november.

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top