Udskriv

Inspireret af Dante Alighieris inferno i Den Guddommelige Komedie, portrætterer den slovakiske danser og koreograf, Tomáš Danielis, synd og erkendelse i hans solo On the red lawn.

af Sandra Morenilla Nielsen (stud.mag.)

 

Barokmusikken flyder ud af højtalerne, mens Danielis iført skinnende sølvtights, bar overkrop og klovnekrave danser sig ind på centrum af scenegulvet med rolige, stive bevægelser. Han drejer rundt om sig selv og minder om en blanding af den melankolske drejende ballerina fra et gammelt smykkeskrin og en forfinet hofnar, som gør sit ypperste for at underholde sit publikum.

 

I helvedes forgård
Da han har fundet sin plads midt på scenen under det blændende spotlight, stopper musikken, lyset slukkes, og han falder hårdt mod gulvet. Eller måske nærmere ned i infernoet. Her ligger han i fosterstilling og vrider sig ud af sit spandex, så den næsten nøgne krops mikrobevægelser træder tydeligt frem. Kroppen vrider sig langs gulvet og virker utilpas og fremmedgjort overfor sig selv – måske som et billede på de fortabte sjæle i infernoets forgård.

 

Vanviddets indtog
"Lad alt håb fare, hvo træder ind" står der på Helvedes porte til Dantes Inferno. Og håbet ser da også ud til at forlade vores hovedperson, som omsluttet af mørke begynder at udvikle en stereotyp og gentagende adfærd. Han iklæder sig sit tøj, for senere at tage det af igen og gentage proceduren én gang til. Og stopper op i bevægelser, for at vende tilbage til startpunktet, som en ridset plade, der hakker. Sveden drypper af panden, blikket virker sløret, hænderne urolige. Den er god nok – det er ikke særligt sjovt i helvede.

 

On the Red Lawn. Pressefoto
On the Red Lawn. Pressefoto

 

Et strejf af surrealisme
Den simple scenografi består hovedsageligt af den sparsomme belysning, som understreger fornemmelsen af vanvid og klaustrofobi. Det hvide lys mod det sorte gulv danner nærmest kubistiske billeder, som leder tankerne mod en labyrint, man ikke kan finde udvejen til. Der skabes en surrealistisk stemning, som især fremtræder i de sort-hvide videoprojektioner på bagvæggen. Her ser man Danielis stirre koldt på sit dansende jeg på scenegulvet, mens visuelle effekter, forvrider, fordobler og fragmenterer hans ansigt.

 

Kampen mod jeg’et
Her går det for alvor op for os, hvem vores subjekt kæmper mod i infernoet: sig selv. For i selvransagelsen og erkendelsen af rækkevidden af ens fejl og synder ligger frelsen. Og hermed åbner der sig en sti af lys – en lille stråle af håb – hvorefter et rødt skær lægger sig over scenen, og Danielis igen ifører sig klovnekraven og mimer til Händels melankolske og smukke Lascia Ch'io Pianga:

“Må sorgen, ud af medlidenhed, bryde disse lænker af lidelse, og lade mig sukke efter frihed”.

 

on the red lawn 3
FAKTA

On the Red Lawn

af den slovakiske koreograf og danser Tomas Danielis

Spillede på Bora Bora den 25. og 25. september

Info: Bora Bora