”Vi er her stadigvæk” skriver de fire karakterdansere på væggen, og det er de, fordi deres dramatiske talent rakte ud over den ellers for balletdansere vanlige pensionering ved de 40 år.

af Susanne Trudsø (konservator; kulturskribent)


Siden 1999, 2005, 1993 og 1992 har firkløveret Mogens Boesen, Mette Bødtcher, Eva Kloborg og Poul-Erik Hesselkilde udfoldet sig med persontegning som de agtværdige ældste; dem med erfaring.

"Re-collect". Pas-de-deux uden forførende svaneprinsesse, ”Bolero” i røgtåger, jagten på accept og hænders udtryk er de bærende sekvenser i den nyskabte ballet ”re-collect”, som er sammensat med humor, vuggende ben og kraftfulde arme, en bedrøvelig dukkes fortvivlelse, samt hænders tale som såvel Sylfiden, magtfulde dronninger og Kalliope.


Koreograf på glatis
Koreograf Staffen Valdemar Holm var på glatis, da han sagde ja til at skabe en ballet til de fire karakterdansere Mogens Boesen, Mette Bødtcher, Poul-Erik Hesselkilde og Eva Kloborg. Som iscenesætter måtte han interviewe danserne, høre om deres erfaringer, lade sig fascinere for dernæst at bryde fascinationen ned igen.

Sammen har koreografen og danserne skabt en refleksion over ballettens hverdag; op om morgenen, vand i hovedet og mascara på vipperne. Så stangskolens evindelige gentagelser og perfektionering, samt bånd, der skal sys i tåspidssko. Dernæst prøvearbejde med bedrøvet Sylfide eller oprørt heks, hvis kærlighed er forkastet, så krævende forestillinger og endelig hjem for at forsøge at sove, mens bevægelserne endnu er sitrende i kroppene. Og derimellem kik i fotoalbummet og citater fra erindringen, alt imens August Bournonvilles gipsbuste ser på fra sin piedestal.

Efter at publikum er set an, budt velkommen og Prokovjevs musik fra balscenen i ”Romeo og Julie” har fået vejrtrækningen i balance, øves den første stangskole med såvel changementer og frappéer.


242 MogensMogens Boesen i "242 år i trikot". Corpus.
Den Kgl. Ballet, sæson 2013-2014. Foto: Signe Roderik

 

Åh-nej-nu-skal-jeg-bare-gøre-alt-arbejdet-med-at-støtte-og-bære-mens-hun-får-alle-klapsalverne
Fotos af den unge Mogens Boesen toner frem; blandt andet som partner i ”Rubiner”, balletmester i ”Enetime”, gadesanger i ”Napoli” og H.C. Andersen i ”Den lille Havfrue”. Og partnerskabet er valget i erfaringsbagagen; nemlig som prins i ”Svanesøen” i en pas-de-deux med en imaginær sort svaneprinsesse. Det er virkelig underfundigt og morsomt. Der løftes og bæres, snurres og præsenteres, den hvide svane erindres, der snurres atter og besnæres. Partnerarbejdet i fokus med et herligt twist af åh-nej-nu-skal-jeg-bare-gøre-alt-arbejdet-med-at-støtte-og-bære-mens-hun-får-alle-klapsalverne!

Efter yderlig en stangskole er det fotos af balletbarnet Mette Bødtcher, som toner frem til Løvenskiolds Sylfide-musik samt forestillingsfotos fra blandt andet ”Witness”, araberdanser i ”Nøddeknækkeren”, katten i ”Tornerose”, titelrollen i ”Sylfiden” og Ofelia i ”Amlet”.

Drømmepartiet og det mest krævende parti, kvinden på det runde, røde bord midt blandt 32 veltrimmede mænd i ”Bolero” er valget fra karrieren. Og Mette Bødtcher kan endnu – udtryksfuld, vuggende på sine hårdtprøvede fødder, intense stærke armbevægelser, mens musikken bygger op i intensitet. Og de cigaretpulsende kollegaer ser på!


242 Mette
Mette Bødtcher i "242 år i trikot". Corpus.
Den Kgl. Ballet, sæson 2013-2014. Foto: Signe Roderik

 

Blomstervalsen, åh nej
”Nøddeknækkeren” er en bestseller, der kan lokke de fleste i teateret. En rigtig familieforestilling og et temmeligt sikkert økonomisk kort at spille. Juleforestilling nummer ét, som sikrer det økonomiske grundlag i mange balletkompagnier verden over. Og som balletbarn og danser kan man vokse fra rolle til rolle, fra kostume til kostume samt blive i forestillingen til og med bedsteforældrerollen. Så måske kan dansere få et ambivalent forhold til Tjajkovskijs musik, og i ”re-collect” skræmmer Blomstervalsen danserne til at holde sig for ørene og gemme sig i hjørnet. Blomstervalsen er bare for meget!

Også Poul Erik Hesselkilde præsenteres med barndomsfotos og forestillingsfotos; som eskimo i ”Fjernt fra Danmark”, som monsieur Dufour i ”Konservatoriet”, som Sancho Panza i ”Don Quixote” og som transvestit i den nyeste version af ”Napoli”, inden han gør sin entré i titelrollen i ”Petrusjka”; drømmende om accept, frihed og kærlighed.


242 HesselkildePoul-Erik Hesselkilde i "242 år i trikot". Corpus.
Den Kgl. Ballet, sæson 2013-2014. Foto: Signe Roderik

 

Som de sidste fotos ses en yndig lille Eva Kloborg, inden hun folder sig ud som voksen i ”Aureole”, som Teresina i ”Napoli”, som Effy i ”Sylfiden”, som Lady Capulet i ”Romeo og Julie” og som dronning i ”Tornerose”. Til Arvo Pärts ”Cantus in Memory of Benjamin Britten” har Eva Kloborg bogstavelig talt håndplukket citater fra en buket af symbolske og udtryksfulde håndbevægelser fra en lang række balletter; den omvendte gotiske spidsbue fra ”Romeo og Julie”, Sylfidens pegefinger under hagen, den løftede arm fra åbningsbilledet i ”Serenade”, Kalliopes ordstrøm fra ”Apollon” og mange flere gestalter; så som det favnende, det modvillige, det bestemte og det smertelige.

Til finalens muntre legen ta’fat høres håbefulde balletbørns stemmer, der med elitær skolet snusfornuft beretter om lykken ved dansen. Det er, når den sidder lige i skabet, eller det er, når man forsvinder ind i rollen. Eller det er, når der opstår en symbiose med publikum. Og så elsker vi vores job og vores kollegaer. Men hvor få af disse børn, der stadig hænger ud ved barren om 4-5 årtier, kan kun tiden vise. De fire karakterdansere hænger stadig ved og gør det eminent, overraskende, med lune og engageret.


242 EvaEva Kloborg i "242 år i trikot". Corpus.
Den Kgl. Ballet, sæson 2013-2014. Foto: Signe Roderik

 

Petit Voyage
Aftenen ”242 år i trikot” indledes med en lille solo, skabt af Anne Marie Vessel Schlüter og danset af karakterdanser Lis Jeppesen. Fem faser i en kvindes liv, fra nyfødt til alderdom. Lis Jeppesen besidder en sitrende og gribende tilstedeværelse i nuet, og egentlig kan hun alene med øjnenes udtryk fortælle et livsforløb.

Men der er dog sat trin til, ikke mange, men trods alt så mange, at man intetsteds er i tvivl om, hvor i livet denne kvinde er; fra kravlestadiet til den kække skolepige, fra teenagerebellen til den unge forelskede, fra bruden til moderen, fra den svigtede til den resignerende, fra den sejlivede til den glade bedste, der alligevel trættes ved besøg. De engang små babyfingre, der lige kunne klare at rette sig ud, blev i skoletiden brugt til alfabetet, men kan stadig som gigtplagede klare sig til at tælle på.

Med Kim Helwegs klaverkomposition er ”Petit Voyage” et let tilgængeligt værk, en rask livsrejse med en fantastisk udtryksfuld karakterdanser, som i denne rolle har en snert af både Viderik og heks i sig.


242 LisMette Bødtcher i "Petit Voyage".
"242 år i trikot". Corpus. Den Kgl. Ballet, sæson 2013-2014. Foto: Signe Roderik

 

Forfriskende pust
242 år i trikot er et forfriskende pust, hvor erfaringen er et plus, akkurat som i det desværre nu hedengangne nederlandske kompagni NDT III. Men at det er helt og aldeles unikt for ballettens verden, at fem mennesker har været beskæftiget med deres fag i 242 år, er da vist lidt af en tilsnigelse. Mon ikke at man også kan finde fem midaldrende matematiklærer, der har dyrket talrækker i tilsammen 242 år eller fem tidligere Tivoligardister, der som nu midaldrende har musikken som deres levebrød og 242 år i erfaringsbagagen.


FAKTA:

242 år i Trikot
med Den Kgl. Ballet

Spillested: Skuespilhuset, Lille Scene

Spilledatoer: 7.-10. nov.

Info: Det Kgl. Teater

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top