Det er alt sammen kroppe i bevægelse, men der er en afgørende forskel på den monotone tomgangsjipning i et fitnesscenter, og så de personlige erfaringer, der fortælles med dansernes egne stemmer og kroppe, og som måske gennem årene hos en del af os har aflejret sig som lidt huld på sidebenene. I Bodyland af Yossi Berg og Oded Graf bliver det tydeligt, hvornår bevægelse er hjernedød fitness, og hvornår bevægelse er en kunstform.

af Iben Maria Hammer (underviser; kulturskribent)

 

”This is experience,” siger Oded Graf og tager et godt greb i maveskindet, som en ironisk kommentar til tidens store fitnessbesættelse, der med al tydelighed vises i den indledende scene, hvor de fem mandlige dansere iført pop-sølv og fitness-gult sjipper i én uendelighed uden nogen form for interageren. Lydsiden er et dygtigt mix af Beyonce for fuld udblæsning og så Julie Giertz’ egne kompositioner, der fungerer som baggrund for de lidt dybere lag, hvor koreografernes reflekteren over emnet kommer til udtryk i moderne dans.

 

bodyland 1 askman
Bodyland. Koreografi: Oded Graf og Yossi Berg. Foto: Christoffer Askman

 

Personligt kunne jeg rigtig godt lide de tidligere forestillinger som ”Black Fairytale” eller ”Animal Lost”, hvor temaerne både var humoristiske og måske lidt mere tankevækkende. Der er ofte ikke den store scenografi til forestillingerne, men her manifesterer kropsdyrkelsen sig som kæmpe luftige arme og ben i sølvfolie, der ført af danserne selv rasler søgende rundt som en efterårsvind på en grå dag og måske illuderer det tomme og tilfældige i tilværelsen.

I kontrast til fitnessverdenens tomhed, hvor der danses synkront til ”Shine bright like a diamond” og ”Single Ladies”, så er der et intermezzo, hvor mændene danser til arabisk musik, hvor alle fem danskere holder hinanden i armene, løber, gennembryder ringen, hopper og bærer hinanden, hvor der høres klask på kroppen, og hvor der er kontakt håndflade mod håndflade.


Break a leg
Humoren har de to koreografer i behold, og den koreografiske proces som en udforskning af temaet på alle mulige måder fornægter sig heller ikke denne gang, hvor den vokale side altid fungerer overraskende godt. Lidt ligesom i den danske børnesang ”hoved, skulder, knæ og tå, knæ og tå” gennemgår Yossi Berg foran mikrofonen kroppen legemsdel for legemsdel med kommentarer, der lyder som frie associationsrækker: Brain bliver til stupid brain – måske fordi den tænker så kritisk om hans figurs alt for lille højde og alt for store vægt, fingers bliver til sticky fingers, leg bliver til break a leg, cheek udløser lussinger og efter dick kommer head…


Politisk og anatomi
Israel, Frankrig, Tyskland og Danmark materialiseres i de fem danseres kroppe. Den franske danser strækker den ene arm ud til siden og kører en finger op langs Frankrigs vestkyst. Hovedet er Paris og næsen, Eiffeltårnet.  Israel anses for det mest hellige land, hvor alt er helligt. Israel grænser op til Palæstina, der ligger under bæltestedet. 

På danskerens krop nævnes mange små provinsbyer, Valby er navlen, og om København siger han, mens han tager sig i skridtet, at folk sommetider tror, at den er større, end den er. Tyskland er økonomisk stærkt, hvilket fremgår af de armbøjninger, den pæne unge tysker laver.

Vi i Danmark bliver – meget rammende – karakteriseret som nogle, der aldrig ved, om vi skal give et håndtryk eller et kram. Vi er dog blandt de lykkeligste i verden, fordi vi forventer mindre. Der er en del klichéer, der bliver luftet, og vi hører, at drengene i Israel bliver omskåret, og at franskmanden i København fik tatoveret en hotdog på sin røv. I Paris kastede danskeren op foran ingen mindre end Cathrine Deneuve osv.

 

bodyland 2 askmanBodyland. Koreografi: Oded Graf og Yossi Berg. Foto: Christoffer Askman


Fucked up in your head
Byjunglen fremmanes af trafiklyde og hektiske bevægelser. Hovedpersonen fortæller om en ond spiral af piller og bivirkninger, der udløser nye recepter og en veritabel kædereaktion af eksem, diaré og panikangst, der til sidst får lægen til at kaste håndklædet i ringen og sende vedkommende til psykolog, fordi han er så fucked up i hovedet.

Det er de faktisk alle sammen til sidst, hvor Oded Graf står i midten som en korsfæstet Jesus. De rører ved ham, og det ligner en gammel opstilling på et maleri, de dyrker ham ved at blæse balloner op og sætte dem på hans fingre og tæer, så han pyntet som et juletræ ligner et åbningstilbud. Gassen går dog af ballonen, og alle søger desperat efter et sted, hvor de kan finde ro.

”This is the place, no this is the place!” farer de rundt og siger, men ligger til sidst på alle fire og ryster.

 

 

FAKTA

Bodyland
af Yossi Berg & Oded Graf – Dance Theatre

Spilleperiode:

København: Dansehallerne,den 7. - 16. november 2013 (man-lør., kl. 20)
Århus: Bora Bora, den 11. og 12. december 2013, kl.20

Du kan læse mere om forestillingen og koreograferne på YOSSI BERG & ODED GRAF Dance Theatre.

LÆS også interviewet med Oded Graf: Bodyland - kroppens visdom af Camilla Bælum 

 

 

Bagom forestillingen:
Idé & iscenesættelse: ODED GRAF & YOSSI BERG
Performere: SØREN LINDING URUP, PIERRE ENAUX, ROBIN ROHRMANN, ODED GRAF & YOSSI BERG
Musik: JULIA GIERTZ
Dramaturgi: CARMEN MEHNERT
Scenografi & kostumer: SILLE DONS HELTOFT
Kostumeassistent: CAMILLA LIND
Objektbygger: ANNA BARSE
Lysdesign: ANDREAS BUHL

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top