Den 26. november havde forestillingen Busy Bodies premiere på Bora Bora i Århus – en finurlig og velkomponeret forestilling af koreografen Helle Bach, udviklet i nært samarbejde med danserne.

af Guro Løvø (magister i dansevidenskab)

 

busy bodies 1 Busy Bodies af dadadans/Helle Bach. Foto: Jens Raadal

 

En kvinde klædt i gråt sidder alene i en hvid sofa, med sin computer på skødet, når publikum kommer ind. Scenen er sparsomt, men smukt lyssat, og reallyden fra computeren, der høres som lyden fra et spil, blander sig med publikums raslen, idét de sætter sig.

Hun er opslugt af sit eget og ænser ikke danserne, der entrer scenen. Danserne er klædt i stærke farver: de tre kvindelige dansere i klar blå, gult, rød paryk, grøn paryk – og sågar med svømmefødder. De to mandlige dansere i henholdsvis røde træningsbukser og hvid trøje, og hvid skjorte og sorte shorts.

Til højre på scenen en række hvide stole, bag på scenen til venstre en slags æggeformet bygværk med transparente, hvide flader, der giver associationer til både rumskib og drivhus – et scenisk element der både fungerer meget flot visuelt, og, efterhånden som forestillingen skrider frem, instrumentelt.

 

busy bodies 5
Busy Bodies af dadadans/Helle Bach. Foto: Jens Raadal



Bevægelige, medskabende elementer
Netop brugen af objekter som bevægelige, medskabende elementer i koreografien går som en rød tråd gennem forestillingen. Danserne interagerer med hinanden, med sofaen, stolene, sågar væggene – og med et langt, rødt bånd, der rulles ud og ind, forbinder to eller flere dansere, og som udgør et markant element i scenografien.

Danserne skiftes til at være i center, i hjørnerne, eller ude ved scenens vægge, de er hele tiden i gang med noget, alene eller i interaktion med en anden danser. Den eneste, der ikke forlader sin plads, er kvinden med computeren i den hvide sofa. Men det betyder ikke, at hun er i ro. Sofaen skubbes rundt af de andre dansere, og der er sekvenser, hvor kvinden snor sig og danser i – nærmest med – sofaen.  

Og computeren har hele tiden en central plads, både fordi fokus hos kvinden i sofaen er rettet mod den nærmest uafbrudt, og fordi lyden fra computeren indgår som en aktiv del af lydbilledet. Som en kontrast til de legende, farverige skabninger rundt om hende fanges hun i den grad ind af det virtuelle spil, at den reelle leg rundt omkring hende undslipper hende – sådan kan det fortolkes, hvis man vil.

 

busy bodies 2
Busy Bodies af dadadans/Helle Bach. Foto: Jens Raadal



Aliens?
Flere gange undervejs bruges rumskib-drivhus-ægget meget virkningsfuldt; det åbnes og lukkes, lyset i det skifter farve, danserne bevæger sig ind og ud af det. Der antydes også, understreget af talte brudstykker fra computeren, at danserne kan være aliens på besøg fra en anden tid.

Et stykke inde i forestillingen er der en danser, der hænger op/ned inde i "ægget", og man ser bevægelserne i silhuet; proportionerne bliver forvrænget, og man lægger mest mærke til et par enormt lange arme, der svinger blødt, som en slags E.T. i slow motion – og det gav et meget poetisk indtryk. Det samme gjorde kvinden klædt i en gul kjole i en lille, udtryksfuld solo, i skulpturelle positioner, mens de andre dansere lige dér danser unisont.

På et tidspunkt sidder en af de mandlige dansere på en stol præcis som den franske billedhugger Auguste Rodins berømte skulptur  "Tænkeren"; en lille, men sjov reference.

Gennemgående i forestillingen var netop de flydende overgange fra en situation til en anden. Fine soloer blev afløst af dynamiske sekvenser, hvor alle danserne var i aktion, eller i interaktion med hinanden, eller som tidligere nævnt, med objekterne på scenen, eller sågar med lydsiden. Der kunne spores en underliggende intelligent og gennemtænkt dramaturgi, med opfindsomme detaljer.

 

busy bodies 4
Busy Bodies af dadadans/Helle Bach. Foto: Jens Raadal



Fra regn til skæv pop/rock
Netop lydsiden, udformet af Emil Sebastian Bøll, var spændende og velfungerende i forhold til det, der foregik på scenen. Fra monotone, elektroniske sekvenser, via malende lydbilleder som lyden af regn, til skæv, fransk pop/rock. Alt i alt et lydbillede, der bidrog væsentligt til forestillingens dynamik og stilfærdige absurditet.

 


FAKTA:

Busy Bodies
af dadadans / Helle Bach

Spilleperiode:
Århus – Bora Bora: 26.-30. nov.
København – Dansehallerne: 4., 5. og 7. dec.

Idé og koncept: Helle Bach
Koreografi: Helle Bach i samarbejde med danserne
Komposition/lydsign: Emil Sebastian Bøll
Lysdesign: Per Mariboe
Dansere: Peter Fønss, Eva Garnier, Ólöf Ingólfsdóttir, Lars Dahl Pedersen, Liv
Mikala Sanz, Carina Raffel
(den 26.nov. var Tomomi Yamauchi stand in for en af de kvindelige
dansere).

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top