Når de unge talenter kommer til orde. De brænder for at vise, hvad de kan – for at møde publikum. Og heldigvis er der i dag flere scener, der åbner op for de unge talenter som fx Dansekapellets program ”Take the Stage”. Det er inspirerende – måske endda beroligende! – at se ungdommen folde sig ud i fuldt flor: Det virker ikke til, at de unge koreografer aspirerer efter at ligne hinanden, som aktører inden for mange andre forskellige arenaer i ungdomslivet gør – tværtimod. De kommer med stærke, individuelle budskaber, omend måske tøvende i nogle tilfælde.


af Maja Holtze (stud.mag.)


Lørdag den 9. november inviterede Dansekapellet til ’Take the Stage’. Unge koreografer og unge dansere realiserede deres endnu unge idéer – ej at forveksle med stof af ringere kvalitet med lavere ambitionsniveau: De aspirerende dansere har mindst lige så meget på hjertet som de etablerede – og tør måske endda mere.

For der skal en særlig styrke til at turde blotlægge sin idé, dele sit sprog og fremvise inderste følelser, når man hverken har et bredt repertoire eller almen anerkendelse at falde tilbage på.
Og her er der heldigvis hjælp at hente i de tilbud, de unge koreografer får.


Åbne scener
Den mulighed 11 koreografer gjorde brug af til at vise deres syv meget forskellige værker, da Dansekapellet åbnede deres scene op, er ikke exceptionel – ikke nu for tiden. Take the Stage er ét tiltag af mange tiltag, der lægger lyd, lys, scene og publikum til, så koreografer kan realisere de idéer, der pusles med.

Tidligere på året dannede Dansekapellet rammen for deres årlige koreografikonkurrence. Det nye tiltag ccc:pre-selection, som undertegnede står for, gav også anledning til talentudfoldelse i september (også i Dansekapellet). Ydermere inviterer Dansehallerne til åben scene med deres Loona Nights flere gange årligt, senest i oktober.


Dansens sprog udfoldes
Der lægges altså i stigende grad op til at åbne etablerede scener op for et yngre klientel: At give mulighed for udfoldelse og møde med et publikum, man ellers aldrig havde fået i træningslokalet. Og det er interessant at følge med i, hvad det afstedkommer.


Dans for alle
For det første understreger det dansens position i kulturlandskabet. Det er en blomstrende kunstart, der er i konstant bevægelse, og som ikke henvender sig til et elitært, ældre og specialiseret publikum. Det er for alle.

Dernæst viser det, hvilket ønske om udvikling og dygtiggørelse, der findes: Take the Stage og Koreografikonkurrencen – tiltagene Dansekapellet står bag – indeholder et bærende element: Coaching. Der stilles en professionel koreograf til rådighed, som kan konsulteres undervejs i produktionsprocessen. Det er skønt at se en institution med overskud og et ønske om at ville de unge det bedste. Og koreografer tager imod den hjælp, de kan få med åbne arme. Der går intet af dem at sparre med et par garvede sæt øjne, men de udfordres derimod til virkelig at overveje og mene det, de kommunikerer ud.

Sidst, men ikke mindst, er det inspirerende – måske endda beroligende! – at se ungdommen folde sig ud i fuldt flor: Det virker ikke til, at koreograferne aspirerer efter at ligne hinanden, som aktører inden for mange andre forskellige arenaer i ungdomslivet gør – tværtimod. Til Take the Stage var det stærke, individuelle budskaber, der blev leveret, måske tøvende i nogle tilfælde (det var i hvert fald med nerver på!), men alle gennemtænkte – med et brændende ønske om at møde publikum og vise, hvad de kan!


Ungdommen til orde
Der er altså ingen grund til at frygte, hvad der skal blive af de kommende generationer. Det eneste vi skal være opmærksomme på – og gode til at råbe højt om – i tilfælde af at den positive tendens ikke fortsætter i lige så høj grad, er scenerne, institutionerne og initiativtagernes gejst og overskud til fortsat at åbne deres hjem og hjerter op for, at de unge kan komme til orde.

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top